Nyt netværk for mindre helhedsplaner

Boligsocialnet starter og understøtter nye netværk, der efterspørges af medarbejderne. 

Vi er blevet opmærksomme på, at der efterspørges et netværk for de mindre helhedsplaner, hvor I som projektledere står mere alene og måske har nogle andre behov end de store helhedsplaner.

 

Boligsocialnet vil gerne være med til at starte og understøtte netværk som I efterspørger, så I må meget gerne kontakte os, hvis I ønsker at være en del af et netværk for mindre helhedsplaner.

 

Vi vil efterfølgende tage initiativ til et opstartsarrangement, hvor vi sammen definerer rammerne for netværket - dvs hvor tit skal netværket mødes, hvem deltager i netværket, hvad er indholdet, hvem arrangerer og holder møderne osv.

 

I første omgang må I gerne kontakte os - mail til jos@bl.dk - inden d. 1. december , hvis I ønsker at være en del af et netværk for mindre helhedsplaner.