Mor er fjollet og danser

DGI Foreningskvinder er et idrætskoncept for kvinder, der er uvante med foreninger og ikke har dansk som modersmål. Bag foreningerne står kvinder med mangfoldige nationaliteter. Kvinderne har kastet sig over en bred palet af idrætter, der tæller alt fra løbefælleskaber og højintens træning til mor og barn-gymnastik.

Stilhed før storm. Nurto og Anni står, som hver søndag, klar i den tomme gymnastiksal i Lundehusskolen. Da klokken bliver 17, fyldes den tomme hal hurtigt med en gruppe på 11 somaliske kvinder og deres børn. Børnene løber forventningsfulde hen mod redskabsrummet, og i fællesskab får de fyldt salen med trampoliner, trapezer, balancebomme, bukke og måtter. Den første time er helliget børnene. Her får de sammen med Nurto, Anni og mødrene hoppet, spillet stikbold og leget jorden er giftig. Herefter bliver rummet delt op i to. Anni og Nurto skiftes til at træne med kvinderne og lege med børnene. Kvinderne danser zumba i dag, mens rytmerne fra Skales Shake body buldrer ud i salen.

 

I Øbro Moving Women er der gang i damerne og deres børn. Men det er langt fra en selvfølge, for foreningen holder til i boligområdet Ryparken, et såkaldt "udsat boligområde", hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end normalt, og hvor mange af beboerne er arbejdsløse eller på førtidspension. Undersøgelser viser, at kvinder og piger i udsatte boligområder er mindre aktive i idrætsforeninger end mænd og drenge. Årsagen kan findes flere steder. Generelt ved man, at socioøkonomiske barrierer bremser beboere i udsatte boligområder i at deltage i foreningslivet. Samtidig kommer nogle af kvinderne fra lande, hvor der ikke er tradition for pigeidræt. DGI forsøger at vende den negative statistik med Foreningskvinder:

- Vi laver aktiviteter for de kvinder, der ikke havner i foreningslivet af sig selv. Det kan være kvinder, der helst vil gå i foreninger, hvor der kun er kvinder. Og det kan være kvinder, der aldrig før har været fysisk aktive, der har brug for et trygt fællesskab, hvor det sociale er i højsædet, og hvor de ikke føler sig forkerte, siger Ida Nyhuus Kristoffersen.

 

Foreningskvinder som brobyggere til helhedsplanen

For kvinderne og de boligsociale medarbejdere, der har været tilknyttet, har konceptet ikke kun gjort kvinderne mere aktive i gymnastiksalen. Maya Louise Koch er boligsocial medarbejder i Taastrupgaard, hvor en anden ny forening, TG Kvindesport, har set dagens lys. Hun peger på, hvor vigtigt det er, at områdets kvinder selv står for træningen og koordineringen:

- Foreningskvinderne fungerer som brobyggere mellem os og resten af Taastrupgaard. De kan noget helt andet end os, fordi de trækker på deres eget netværk. Folk herude kender hinanden på kryds og tværs. Så når kvinderne selv arrangerer zumba og inviterer dem, de kender, så kan der dukke 50 kvinder op til et arrangement.

Det stærke lokale fællesskab, der følger med modellen i Foreningskvinder, gør det lettere at nå ud til kvinder, som helhedsplanens medarbejdere har svært ved at nå:

- Vi har hørt eksempler på, at kvinder, der tidligere har levet isoleret, er blevet en del af foreningen, fortæller Maya Louise Koch. Det første skridt ud af døren har givet dem mod på at være en del af sociale fællesskaber.

 

Gode mor og barn-relationer

I 2015 startede Nurto Hashi og hendes veninde Mina Karimi Øbro Moving Women op i Ryparken sammen med DGI. Nurto er enlig mor, og hun ved hvor begrænset, man kan føle sig, når hverdagslivet med små børn skal gå op. Derfor arrangerede de zumbadans for mødre, hvor børnene er velkomne, og hvor der også er aktiviteter for dem.

- At man er alenemor, betyder ikke, at man ikke kan være aktiv. Man er lidt hæmmet, men man kan godt tænke på sin sundhed og være fysisk aktiv alligevel. Hos os kan børnene ikke bruges som undskyldning.  Derfor var det en selvfølge, at vi startede en forening, hvor børnene er en del af træningen, siger Nurto Hashi.

Formålet med Øbro Moving Women er ikke bare at få kvinderne til at dyrke idræt, fortæller Nurto Hashi. Hun peger på, at det styrker relationen mellem mor og barn at være aktive sammen:

- Børnene ser, at mor er fjollet og danser. Det er vigtigt, at børnene i en ung alder ser vigtigheden i at være fysisk aktiv, og at de har det sjovt sammen med deres mødre. Mange af de her damer har også indset, at det er virkelig fedt, at man har børnene med. Så går de alle sammen hjem rigtig glade, både mødrene og børnene.

 

Fakta om DGI Foreningskvinder

  • Konceptet er udbredt til 14 kommuner/helhedsplaner i Danmark.
  • Konceptet henvender sig til foreninger, kommuner, boligselskaber mv., som ønsker at inddrage flere etniske minoritetskvinder i foreningslivet.
  • Foreningen er skabt af kvinderne selv og tager udgangspunkt i de lokale behov og muligheder i boligområdet. Kvinderne vælger selv, hvilket navn foreningen skal have, hvilke idrætter den skal tilbyde, og hvem målgruppen skal være: kvinder og deres børn, unge piger, kvinder 40 + osv.
  • DGI giver kvinderne kompetencer og værktøjer til at organisere sig som forening, støtter undervejs i processen og giver dem foreningskurser og instruktøruddannelser.

 

Hvis I overvejer at skrive foreningskvinder ind i jeres kommende helhedsplan så kontakt DGI Inklusion, og hør mere om konceptet. Læs mere på www.dgi.dk/foreningskvinder.

 

Læs mere om pigers deltagelse i idrætslivet, og herunder i udsatte boligområder, i Bjarne Ibsens undersøgelse fra 2015 "Pigers idrætsdeltagelse. Hvorfor er der så mange piger, der ikke gÃå til idræt?"