Ny projektmedarbejder

De næste otte uger vil Line Bilberg være ansat som projektmedarbejder i Boligsocialnet.

Line er 26 år gammel, oprindeligt fra Herning, og bor nu i Gellerup. Hun er netop blevet færdiguddannet som antropolog fra Aarhus Universitet med speciale i borgerinddragelse i forbindelse med kommunale velfærdsløsninger.

 

Desuden har hun meget erfaring fra frivilligt arbejde, hvor hun tidligere har siddet i bestyrelsen i KFUM og KFUK i fire år, samt været frivillig og praktikant i Ungdommens Røde Kors.

 

Hos Boligsocialnet bliver Lines arbejdsopgaver alsidige. Hun skal blandt andet være med til at kortlægge kunstprojekter i de boligsociale områder, arbejde med bæredygtighedsbegrebet og se på, hvordan der arbejdes med dette begreb rundt omkring. Derudover vil Line også deltage i introkurset og projektledermødet i Skanderborg senere på måneden.

 

 

Vi glæder os meget til at lære Line bedre at kende.