Reduktionen af Landsbyggefondens midler betyder for mange at finansieringen skal suppleres eller findes andre steder. I Høje Gladsaxe har man fastholdt de boligsociale aktiviteter gennem en finansiering fra kommunen og de fem boligorganisationer. 

I Høje Gladsaxe har man videreført det boligsociale arbejde i et samarbejde finansieret af kommunen og de fem boligorganisationer; AB Gladsaxe, AAB, FSB Gladsaxe, Lejerbo og 3B. I forbindelse med den boligsociale helhedsplan, som var støttet og rammesat af Landsbyggefonden, indgik kommunen, politiet og de fem boligorganisationer et forpligtende samarbejde med visioner, der rækker frem til 2030.

 

"Da vi allerede havde besluttet, at vi efter den boligsociale helhedsplan udløb, skulle fortsætte samarbejdet, var det naturligt, at vi alle bakkede op om, at vi skulle finde en model for, hvordan vi fortsat kunne have medarbejdere ansat, til at realisere vores fælles visioner" siger leder af social balance, Gladsaxe Kommune Mette Dybkjær.

 

Visionerne i samarbejdet handler blandt andet om:
- Et trygt og attraktivt kvarter
- En blandet beboersammensætning
- Lige muligheder for at lykkes
- Sammenhæng med den omkringliggende by

 

Aktører samlet under fælles sekretariat

De gode erfaringer fra den tidligere boligsociale helhedsplan er taget med videre i det nye samarbejde, hvilket blandt andet betyder at de kommunale- og boligsociale aktører samles under ét fælles sekretariat. Dette letter samarbejdet og koordinationen mellem aktørerne omkring de boligsociale indsatser og sikrer at der stadig er en lokal forankring.

 

”Vi har fortsat vores organisatoriske set-up mellem kommunen, de fem boligorganisationer og politiet, hvor vi har et bystrategisk partnerskab, en koordinationsgruppe og ad hoc arbejdsgrupper. På den måde arbejder vi sammen på alle niveauer” fortæller Christine Bille, leder af sociale og bystrategiske indsatser i boligorganisationerne og fortsætter: ”Vi har et fælles sekretariat med ansatte fra både boligorganisationerne og kommunen. Vi kan mere sammen, end hvis vi arbejdede hver for sig”

 

Vil måle effekterne af det nye samarbejde

Det tætte samarbejde mellem kommunen og boligorganisationen forventes at skabe mere værdi end hvis aktørerne arbejdede hver for sig. Ved at samarbejde samles viden og erfaring fra begge verdener, hvor de kan udnytte hinandens styrker og forskelle: 

 

”Med den nye konstruktion arbejder vi endnu tættere på kernedriften –både i kommune og boligorganisationer –og det gør, at vi får mere for pengene og større mulighed for forankring” pointerer Christine Bille

 

Mette Dybkjær peger på en anden udvikling, der har paralleller til den måde, Landsbyggefonden aktuelt udmønter de boligsociale midler på. En udvikling, der er sket på baggrund af Landsbyggefondens dialog med lokale boligorganisationer og kommuner, der har peget på behov for at kunne arbejde mere strategisk og agilt. Hun udfolder:

 

"En af de muligheder vi har fået, fordi vi selv rammesætter arbejdet er, at vi fremover vil måle på effekterne, af det vi gør fremfor, hvor mange aktiviteter der gennemføres. Det betyder, at vi har fået metodefrihed, så vi løbende kan vurdere om det vi gør, påvirker udviklingen i området i en positiv retning. Hvis det ikke gør, må vi gøre noget andet. Samtidig kan vi gennemføre målinger på tværs af de tre områder, hvor den sociale balance er udfordret, og dermed sammenligne udviklingen i områderne"

 

Du kan læse meget mere om Høje Gladsaxes arbejde på deres hjemmeside

 

 

Landsbyggefondens 2019-2026-midler

Landsbyggefonden har færre midler til boligsociale bevillinger under 2019-2026-midlerne. De mest udsatte områder prioriteres. Enkelte områder vil helt miste en bevilling.

De fleste områder, der i dag har en boligsocial helhedsplan, vil få en bevilling.

Mange bevillinger bliver dog mindre end tidligere og nogle helhedsplaner lægges sammen.

 

Landsbyggefonden har i den nuværende periode fokus på at hæve målinger vedr. aktiviteterne til mere overordnede målinger af udviklingen i området og for prioriterede målgrupper på indsatsområdeniveau.

 

Det giver de lokale bestyrelser mere frihed og strategisk perspektiv ift. tidligere leverance-nære succeskriterier på hver enkelt aktivitet. Der er også opmærksomhed på den forebyggende indsats i områder, der er på vippen til at være udsat, og som fx vurderes som risikoområder i forbindelse med en forventet flytning af beboere mellem boligområderne.