Færre dømmes for kriminalitet i særligt udsatte boligområder
I årene fra 2005 til 2010 er der sket et fald i antallet af
dømte beboere på 11 pct. i 28 særligt udsatte boligområder. Det
fremgår af en ny opgørelse, som Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter offentliggør i dag. Kriminalitetsopgørelsen viser
dog samtidig, at der i samme periode er sket en stigning i antallet
af anmeldelser på 8 pct.
Nyhed9/2-2012
Kriminaliteten i Danmarks mest udsatte boligområder er faldet de
senere år. Antallet af beboere, der dømmes for kriminalitet, er i
hvert fald faldet med 11 pct. i årene fra 2005 til 2010. Hvor 38
beboere blev dømt efter straffeloven pr. 1.000 beboere i 2005, var
antallet af dømte faldet til 34 fem år senere.
Faldet er mest markant for de unge 18-24-årige beboere i de udsatte
boligområder, hvor der er sket et fald på ca. 16 pct. Læs mere på
ministeriets hjemmeside.