65 000 fattige børn i Danmark

Antallet af fattige børn i Danmark er steget med 51 procent fra 2002 til 2009. Det viser en helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det betyder, at der i dag er næsten 65.000 børn der vokser op i fattigdom.

Fattigdommen har igennem de sidste mange år været stigende i Danmark, men fattigdom er ikke kun et problem for den voksne del af befolkningen.

Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er således vokset i Danmark gennem de sidste mange år. I 2009 er der næsten 75.000 børn, der lever i fattige familier, hvilket er 25.000 flere end i 2002. Det svarer til en stigning på 50 pct.

Fraregner man familier, hvor mindst en af forsørgerne er studerende, er antallet af fattige børn på knap 65.000 i 2009.

Det er bekymrende, at børnefattigdommen fortsætter med at stige. Børn, der vokser op i fattige familier, vil være specielt udsatte og have en forhøjet risiko for selv at ende i den marginaliserede gruppe som voksne.

Mens børnefattigdommen i 2002 var på under 50.000 børn, er den altså steget til næsten 75.000 børn i 2009. Fraregnet familier hvor en af forsørgerne er studerende, var der 42.000 fattige børn i 2002, mens der i 2009 er kommet 21.500 flere børn, der lever i fattige familier. Det svarer til, at 5,4 pct. af børn i Danmark lever i fattige familier.

Læs analysens hovedkonklusioner her

Sideansvarlig: Kristoffer R. Møller
Oprettet: 18. august 2011
Senest opdateret: 23. januar 2012
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op