Debatoplæg til energikonferencen

Interessen har været overvældende og konferencen er overtegnet. Her kan du læse debatoplægget.

Der har været en overvældende interesse for konferencen for energirenovering, som afholdes den 22. april, og der er derfor 'totalt udsolgt' til dette vigtige arrangement.

Med konferencen søges der i branchen svar på spørgsmålene: Hvad gør vi – og hvordan får vi råd? For ejere og administratorer af boligudlejningsejendomme er udfordringen på samme tid at få tilfredse beboere, sund økonomi i ejendommen og reelle energibesparelser.

Konferencen holdes i DGI-byen i København og arrangeres af AlmenNet, Bygherreforeningen og Ejendomsforeningen Danmark.

Debatoplæg og pointer
Debatoplægget, som sendes – til inspiration – til alle deltagerne forud for konferencen, er lige udkommet. Her finder man blandt andet følgende pointer:

  • Boligudlejningssektoren indeholder et stort potentiale til at spare på energien, og der er inden for sektoren betydelig interesse for energibesparende initiativer
  • Der skal derfor ske noget inden for denne sektor, som med et samlet volumen på omkring 1 mio. lejemål står for op imod 10 procent af det samlede energiforbrug i Danmark
  • Energirenovering af almene og private lejeboliger skal gøre det muligt på samme tid at opnå reelle energibesparelser, sund økonomi i ejendommene og tilfredse beboere og lejere
  • Ved energioptimering af lejeboliger skal processen tænkes i helheder – teknisk, arkitektonisk, indeklimamæssigt, brugsmæssigt osv. – og her skal der mere opmærksomhed på, hvad der skal til for, at beboere og lejere bliver medspillere i processen
  • Bæredygtighed bliver først til ny adfærd, når det giver mening for den enkelte ejer, lejer eller beboer – og det starter med kommunikation, sund fornuft og værdiskabelse i boligkvaliteten
  • Der er ikke mangel på tekniske løsninger og nytænkning, men der er behov for praktisk tilpasning og større udbredelse, som giver synlig og målbar effekt i praksis.
  • Løsningerne skal findes inden for hele boligen – klimaskærm, installationer, alternativ energiforsyning – men der skal være styr på samarbejde og strategi, før resultaterne viser sig i ejendomsdrift og brugeradfærd
  • Finansiering af energiinitiativer er et nøgleområde, når der skal handles. Man kan fx kigge på ESCO–løsninger, EPC'er og mulighederne for garantiordninger i forbindelse med lån og andre kilder til finansiering
  • Man kan overveje at åbne for, at andre investorer (end bygningsejeren) ejer energianlæg monteret på bygningen – eller forbrugerne kan kollektivt investere i energianlæg i den bygning, de selv bor i
  • Man kan overveje at oprette et specielt energifinansieringsinstitut – eller specielle obligationsserier målrettet energirenoveringer – eller indføre støtteordninger og delte ejerskabsmodeller til energianlæg

Læs hele debatoplægget her

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Olav Kirchhoff
Oprettet: 19. april 2010
Senest opdateret: 10. september 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op