Færre ghettoområder i Danmark

Der er nu tre færre ghettoområder i forhold til den liste, som regeringen offentliggjorte 5. oktober 2010. Det skyldes en positiv udvikling i antallet af domme for volds- og narkokriminalitet mv. De nye data fra Danmarks Statistik, som er medtaget i denne opgørelse, bevirker, at Tåstrupgård, Vejleåparken, Sebbersundvej mv. ikke længere opfylder kriterierne for at blive betegnet som et ghettoområde.

Antallet af ghettoområder er 1. januar 2011 reduceret fra 29 til 26 områder. Det viser de seneste statistiske oplysninger.

26 ghettoområder i Danmark. Sådan er status ved årsskiftet, hvor de nye love, der udmønter regeringens ghettostrategi på boligområdet, og den boligaftale, som regeringen har indgået med DF og Radikale, træder i kraft.
Boligaftalen giver et historisk stort løft til de udsatte boligområder og definerer ud fra tre kriterier, hvad der kendetegner et ghettoområde.

På listen er nu 26 boligområder fordelt på 14 kommuner.

Et ghettoområde er i lovens forstand fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, som opfylder mindst 2 af følgende kriterier:

1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
2. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnit over de seneste fire år.
3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste fire år.

Listen over ghettoområder

Der er nu tre færre ghettoområder i forhold til den liste, som blev offentliggjort 5. oktober 2010, og som dannede udgangspunkt for regeringen ghettostrategi. Det skyldes en positiv udvikling i antallet af domme for volds- og narkokriminalitet mv. De nye data fra Danmarks Statistik, som er medtaget i denne opgørelse, bevirker, at Tåstrupgård (Høje-Tåstrup Kommune), Vejleåparken (Ishøj Kommune), Sebbersundvej mv. (Ålborg Kommune) ikke længere opfylder kriterierne for at blive betegnet som et ghettoområde.

Ghettolisten giver særlige regler og muligheder for de boligområder, der står på den.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 7. januar 2011
Senest opdateret: 23. januar 2012
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op