Politiet rykker hurtigere ud
Nye tal fra Rigspolitiet viser, at politiet rykker hurtigere ud
i forbindelse med hastende alarmopkald.
Borgernes oplevelse af tryghed handler ikke mindst
om, hvor hurtigt politiet rykker ud ved en forbrydelse. Derfor er
hurtig udrykning på baggrund af hastende alarmopkald et af
politiets prioriterede områder. Og det virker viser nye tal fra
Rigspolitiet
Siden 2006 er responstiden - det vil sige den tid,
der går fra politiet modtager en anmeldelse, til man er fremme på
gernings- eller ulykkesstedet - faldet støt, viser tallene for
2009.
Politiet var sidste år i gennemsnit fremme på 9 minutter
og 20 sekunder, hvilket er en forbedring på mere end halvandet
minut sammenlignet med 2006.
I 64 procent af alle de hastende alarmopkald var politiet
fremme inden for ti minutter, men ofte skete udrykningen betydeligt
hurtigere. I 28 procent af tilfældene var politiet således fremme
inden for fem minutter. Og når det drejer sig om
overfald, slagsmål og røverier, er politiet fremme inden for 10
minutter i over 70 procent af tilfældene.
Læs mere på www.politi.dk
| Sideansvarlig: |
Pia Boeskov |
| Oprettet: |
5. februar 2010 |
| Senest opdateret: |
31. maj 2010 |