Socialminister Benedikte Kiær besøger Vollsmose
9. juni besøger socialminister Benedikte Kiær Vollsmose i
forbindelse med underskrivelsen af den såkaldte
initiativaftale.
Initiativaftalen gælder for en række ghetto-områder i for
eksempel Odense, Svendborg, Aarhus, Horsens, Høje-Taastrup og
Ishøj. Aftalerne er en opfølgning på den ghettoplan, som regeringen
fik vedtaget før jul, skriver Vollsmose.dk.
Initiativaftalerne indeholder blandt andet investeringer i
erhvervsfremme, udvidelse af væresteder, fokus på skole og fritid
for børn og unge, kriminalitetsforebyggelse og initiativer, der
skaber tryghed i boligområderne.
For Odense betyder initiativaftalen, at Vollsmose og
Solbakken i Dalumområdet får 12,1 millioner
kroner.
Borgmester Anker Boye og socialminister Benedikte Kiær
underskriver initiativaften i Vollsmose Kulturhus, hvorefter der
vil være en reception på Vollsmose Torv.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
9. juni 2011 |
| Senest opdateret: |
23. januar 2012 |