Vækst og velstand skal findes i de almene boligområder

Lige nu er der 170.000 arbejdsløse, men om ikke så mange år vil de store ældre årgange på pension føre til så stor mangel på arbejdskraft, at det kan true vækst og velstand i den danske økonomi. Det er alle enige om, men ressourcerne til at løse problemet er ifølge direktøren for Boligselskabernes Landsforening, Bent Madsen, inden for rækkevidde.

"Der bor omkring en million mennesker i de almene boligområder. Af dem er 550.000 i den arbejdsdygtige alder, men omkring en tredjedel er ikke på arbejdsmarkedet. I de udsatte områder er tallene mere nedslående. Med til billedet hører også et stort antal unge med skoleproblemer og risiko for at havne i restgruppen uden uddannelse," skriver Bent Madsen i Boligen, der udkommer på onsdag.

"Den almene boligsektor står med en unik position og et stort potentiale. Vi har allerede mange boligsociale projekter ud over hele landet, og flere vil blive lanceret med den nye boligpakke. Samtidig ydes der en kæmpe frivillig indsats i de enkelte boligafdelinger. Opgaven i de kommende år vil være at skabe en solid kobling mellem denne indsats og det øvrige frivillige Danmark og de mange virksomheder, der er bevidste om deres sociale ansvar", skriver Bent Madsen.


Læs hele Bent Madsens leder her på www.blboligen.dk på onsdag.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 25. januar 2011
Senest opdateret: 23. januar 2012
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op