Nyhedsbrev juni 2009
N Y H E D S B R E V
AlmenNet - Studiestræde 50 - 1554
København V - Telefon: 3376 2000
Udviklingsseminar d. 16. juni i Korsør
Så indkalder AlmenNet igen de udviklingsorienterede boligfolk
til udviklingsseminar. Seminaret er for medlemmer fra
boligorganisationerne.
Fem spændende udviklingsprojekter
Du kan være med til at søsætte projekter om:
1. Digitaliseret tilgængelighed
2. Imageskabende udearealer
3. Bygningskultur - teknik, arkitektur og bevaring
4. Nye finansieringsformer til energirenovering
5. Elektronisk idékatalog til fremtidssikring
Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 10. juni 2009.
Læs mere under nyheder www.almennet.dk
Tilmeld dig på: almennet@almennet.dk
Netværksmøde d. 15. september i Kolding
ØstVestNet besøger og lærer fra renoveringen af afdeling Munkebo
i Kolding. Mødet er også åbent for boligorganisationer, som ikke er
medlem af AlmenNet.
'Det er den bedst fungerende, større byggeplads jeg har set
i mine efterhånden 30 aktive
byggeår!'
Sådan siger den rådgivende ingeniør på byggesagen. Der er i dag 200
mand på byggepladsen, som kører i 15 fagentrepriser - og der er
meget at lære. Programmet for dagen udsendes efter
sommerferien.
Du kan allerede tilmelde dig på: almennet@almennet.dk
Ny hjemmeside og intranet
Et stort ønske fra AlmenNets medlemmer bliver nu opfyldt.
Foreningen får en ny, brugervenlig hjemmeside og et nyt intranet,
der vil sikre en stærkere formidling af foreningens aktiviteter.
Den nye hjemmeside giver samtidig mulighed for brugergenereret
kommunikation, dvs. at hjemmesidens brugere kan komme med nye
projektidéer, kommentere projekter og aktiviteter, skabe netværk
samt ikke mindst formidle arbejdet fra udviklingsprojekterne.
Den ny hjemmeside og det ny intranet forventes at gå i luften
september 2009.
Med venlig hilsen
Olav Kirchhoff - AlmenNet
Telefon: 3376 2000
AlmenNet
AlmenNet er en udviklingsforening, som gennem
netværksdannelse, informationsudveksling, arrangementer og
udviklingsorienterede projekter medvirker til fremtidssikring af
almene boliger og bebyggelser. Det sker med fokus på fysiske
investeringer, boligsociale processer og nye organiseringsformer.
Foreningen har i dag 40 medlemmer, der repræsenterer ca. 2/3 af den
almene boligsektor. Læs mere på www.almennet.dk
| Sideansvarlig: |
Olav Kirchhoff |
| Oprettet: |
9. oktober 2009 |
| Senest opdateret: |
30. april 2012 |