Samarbejde med religiøse aktører

Kom til temamøde om samarbejde mellem boligsociale indsatser og religiøse aktører.

I mange boligsociale indsatser er der en stigende interesse for at samarbejde med religiøse aktører. Det kan være den lokale kirke eller moske, hvor et samarbejde kan give mening i forhold til at skabe lokal udvikling, nå nye målgrupper eller få flere frivillige kræfter til at løfte i området. Nogle af de spørgsmål, potentialer og dilemmaer som opstår i samarbejdet med religiøse aktører, vil vi tage favntag med, når Boligsocialnet og Det Boligsociale Fællessekretariat inviterer til temamøde.

 

Vi vil tage spørgsmål op som:

  • Hvordan skaber man et godt samarbejde i lokalområdet mellem boligsociale og religiøse aktører?
  • Hvad skal man være opmærksom på?
  • Hvad kan man samarbejde omkring, og hvad kan man ikke?
  • Hvilke dilemmaer og potentialer er der i samarbejdet?

 

 

Program

Samarbejde med kirken i Høje Gladsaxe

Oplæg ved Morten Miland Samuelsen, præst i Haraldskirken og Christine Nørbæk Bille, leder af den boligsociale helhedsplan i Høje Gladsaxe.

 

Herredsvang og den lokale forening Salsabil

Moskebesøg og oplæg ved Siad Dahir Ali, formand for foreningen Salsabil og Susanne Bøgelund, leder af den boligsociale helhedsplan i Herredsvang.

 

Forstå moskemiljøet i Danmark

Oplæg ved Birgitte og Jens, rådgivere fra PETs forebyggelsescenter.

 

Dilemmaer og potentialer

Debat mellem deltagere og oplægsholdere.

 

 

Praktisk

Tid: Tirsdag den 14. maj kl. 13 – 16.

 

Sted: Kulturhus Herredsvang, Kappelvænget 2, 8210 Aarhus 

 

Tilmeldingsfrist: 7. maj her på siden. Der er et begrænset antal pladser, så tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet.

 

Pris: Gratis. Men no show fee på 200 kr., hvis du ikke framelder dig før start og ikke kommer.


Tilmeldingen er bindende.

Spørgsmål kan rettes til Ann Daugbjerg Olsen på boligsocialnet@bl.dk