• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

»Prisen er ikke alt«

- Vi kan og vil ikke konkurrere på billigprodukter. Vi leverer kvalitet og service til konkurrencedygtige priser, så vores kunder kun behøver at ringe én gang og til ét nummer - så ordner vi resten. Skal vi kunne skaffe endnu billigere priser, kræver det en samlet koordinering i branchen, siger Per Ott, der er

Af Joan Grønning

Kunderne ser nøje på pengepungen. Det har ifølge flere boligforeninger gjort, at Bolind ikke altid vinder deres licitationer, men i Bolind mener man, at flere forhold spiller ind. - Vi vinder 90 procent af de licitationer, vi byder på. Nogle gange er vi dog oppe imod, at man enten foretrækker en lokal leverandør eller ikke ønsker kvalitetsprodukter. Vi kan og vil ikke konkurrere på pris alene. Vores klare styrke er vores store branchekendskab, og derfor leverer vi eksempelvis kun kvalitetsprodukter, der kan holde i mange år, så det passer med hensættelsesreglerne for boligselskaberne, siger direktør Per Ott. - Samtidig fokuserer vi på et total-koncept, hvor kunderne kun skal ringe ét sted, så ordner vi resten - og det uden gebyrer og administrationsomkostninger for vores kunder. Kvalitet og troværdighed er i højsædet hos os.

Nye markeder for Bolind
Tidligere var Bolinds hovedmarked nybyggeriet i den almene boligsektor. Men i forhold til 60'ernes og 70'ernes byggeboom, hvor der i perioder blev bygget over 15.000 almene boliger om året, er det næsten gået i stå. - Faktisk er vores hovedomsætning i dag koncentreret om renovering og udskiftninger i den almene sektor. Men vi har dog stadig fat i nybyggeriet. Og vi retter da også her i stigende grad blikket mod det private boligbyggeri, siger Per Ott. Ellers overvejer Bolind ikke nye produktområder. I hvert fald ikke lige i øjeblikket. - Der er markeder, som ville være oplagte for os. Eksempelvis indkøb af el med mere. Men det vil kræve en større grad af fællesskabstænkning fra vores kundekreds, end der er i øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at vi ville være i stand til at hente en billigere pris på eksempelvis el, hvis vi skulle handle den ind til 300.000 boliger, end man får, når man handler ind til 5.000. Men mentaliteten er i øjeblikket, at vore kunder hellere vil konkurrere med hinanden om at skaffe den bedste aftale, end man vil samarbejde om at skaffe en endnu bedre aftale til alle, siger Per Ott.

Central indkøbsstyring efterlyses
- Vi er meget opmærksomme på prisen, men generelt er priserne på eksempelvis hvidevarer faldet de senere år. Skal vi derfor få priserne endnu længere ned, kræver det, at vi repræsenterer flere boliger, end vi gør i dag. Men det umuliggør strukturen i branchen i dag, forklarer Per Ott. Han henviser til det udvidede beboerdemokrati, som har mange fordele men indkøbsmæssigt også ulemper, fordi så mange forskellige beslutningstagere skal blive enige. - Vi tror på vores koncept, men det vil være 10 gange lettere at skaffe lavere priser til vores kunder, hvis der var fælles fodslag, som vi ser det i Sverige. Når vores søsterorganisation på den anden side af sundet køber ind, gør de det på vegne af 600.000 boliger. Vores potentiale er næsten det samme, men det kræver en central styring af de almene sektors indkøb.

Fakta om Bolind
Bolind er ejet af i alt 167 aktionærer, som blandt andet tæller en lang række boligorganisationer i Danmark, Boligselskabernes Landsforening, kooperative virksomheder og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Virksomheden har 33 heltidsansatte medarbejdere og omsætter for cirka 260 millioner kroner om året. Overskuddet har i de seneste år ligget konstant mellem fem og syv millioner kroner før skat. Virksomheden har aktiver for 108 millioner kroner.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. maj 2007
Senest opdateret: 13. august 2010