• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Én fusion og fire navneændringer

Nu findes der kun én boligorganisation, der bærer navnet Gudenå

Af Jørn Nyvang

Nu kun én Gudenå
Boligselskabet Gudenå fra den tidligere Hvorslev Kommune er fusioneret med Boligselskabet Sct. Jørgen, Kjellerup- Viborg. Hermed er Sct. Jørgen vokset med ni afdelinger og 104 boliger. A/B Gudenå i Randers lever derimod videre.

Domea-navnet breder sig
For tredje gang er Domea blevet en del af en lokal boligorganisations navn. Denne gang gælder det Nørre-Snede Ældreboligselskab, som er blevet til Domea Nørre-Snede.

Mere korrekt navn
I mange år lå Ringkøbing Amts Boligselskab i Viborg amt. Nu da amterne ikke mere eksisterer, har boligselskabet valgt at tage navn efter den by, hvor det hører hjemme. Nu hedder det Boligselskabet Kølvrå. Administrationen er lagt hos Boligselskabet Viborg.

KAB kort og godt
Danmarks nu største boligselskab har fået det mindste navn. Før hed det KAB Bygge- og Boligadministration. Nu hvor det er fusioneret med Boligselskabet AKB, hedder det bare KAB.

Kommunenavnet slår igennem
Karlebo Boligselskab er blevet en saga blott som navn. Boligselskabet har ladet sig omdøbe i overensstemmelse med den nye kommunale virkelighed. Nu er navnet Fredensborg Boligselskab helt i overensstemmelse med betegnelsen på hjemkommunen.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. maj 2007
Senest opdateret: 13. august 2010