293 kr. pr. måned for at komme indenfor

Af Jørn Nyvang Foto: Simon Jeppesen

Inger Larsen og Ove Nielsen betaler 293 kr. om måneden for at få adgang til deres bolig. Eller rettere: Dette beløb mister de i boligydelse på grund af de regler, der gælder for tilgængelighed. Parret bor i Højhus Langenæs hos Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Århus og modtager 2.165 kr. om måneden i boligydelse. Hvis boligydelsen var udregnet uden adgangsarealerne, ville parret modtage 2.458 kr. Problemet er, at boligstøtte udregnes efter boligens bruttoetageareal, og at man kun kan få støtte for huslejen til et vist antal kvadratmeter. Mere tilgængelighed betyder som regel større bruttoetageareal og i mange tilfælde mindre boligstøtte. Derfor vil tilgængelighed, som ellers er en af tidens mantraer, få en svær gang i mange boligafdelinger, forudså Boligen i foråret. Anledningen var nogle afdelinger, der havde fået eller overvejede at få forbedret tilgængeligheden for handicappede ved at påbygge elevatortårne.

En beskeden del
Sagen fik det radikale folketingsmedlem, Martin Lidegaard til at stille tre spørgsmål til daværende socialminister, Eva Kjer Hansen (V):
• Om øget tilgængelighed kunne påføre lejere tab af boligstøtte?
• Hvad hun agtede at gøre, hvis det var rigtigt?
• Og om hun ville ændre reglerne, så de tilførte arealer til øget tilgængelighed ikke indgik i den beregning af boligydelse og boligsikring?

Socialministeren svarede, at der ikke var behov for at ændre reglerne. Hun henviste til, at elevatorer indgår i en bygnings bruttoetageareal ligesom trapper med videre. "Da et adgangsareal deles ligeligt mellem de boliger, der benytter det pågældende adgangsareal, og da de fleste elevatorer har et relativt beskedent areal, vil en elevator som regel udgøre en relativt beskeden del for den enkelte lejlighed," skrev Eva Kjer Hansen. Ministeren pegede samtidig på, at det kun går ud over boligstøtten, hvis lejligheden ligger lige omkring den såkaldte arealnorm (maksimum 65 kvadratmeter for første beboer og 20 kvadratmeter for hver af de øvrige beboere i husstanden).

En knap så beskeden del
Svaret fik AAB's tekniske chef, Arne Tollaksen, til tasterne. Resultatet kan ses i form af et læserbrev på side 16. Arne Tollaksen bruger Højhus Langenæs som et eksempel i sit læserbrev. Det 36 år gamle højhus er ganske vist født med sin tilgængelighed, men giver et markant billede af problematikken Her udgør adgangsarealer med elevatorer absolut ikke en beskeden del af den enkelte lejlighed. Og her er adskillige beboere berørt af arealnormen. Adgangsarealerne i det 17 etager høje hus er så store, at hver eneste bolig i kraft af dem får lagt 14,3 kvadratmeter til sit bruttoetageareal.

En stor forskel
Inger Larsen og Ove Nielsen, henholdsvis 70 og 73 år, bor på 13. sal. Deres bolig er på 93,2 kvadratmeter med adgangsarealer og 78,9 kvadratmeter uden. Boligen har fået aktindsigt i parrets boligstøttesag hos Århus Kommune og regnet sig frem til, at andre arealregler ville sikre dem 293 kr. mere om måneden i boligydelse. "Det lyder ellers dejligt," kommer det vantro fra Inger Larsen, da hun får præsenteret resultat af udregningen i telefonen. "Vi har ikke meget at gøre godt med og må bruge en masse penge på medicin. Ove er dialysepatient, har fået tre blodpropper og fik sidste år tillige en hjerneblødning og mistede sproget. Han kunne ikke sige en lyd og kom kun til at tale igen på grund af god hjælp fra en talepædagog." Problematikken er ny for afdelingsformand Kjeld Hansen, og han finder den tankevækkende. "Det er noget, vi vil følge op på i afdelingsbestyrelsen, hvis vi har mulighed for det," siger han. "Jeg tror, at de fleste lever af overførselsindkomst i det hus her. Ud af 90 lejligheder er der næppe mere end 10, hvor man kan sige, at de tjener deres egne penge." For dem kunne det være kærkomment, hvis adgangsarealet, eller bare en del af det, blev taget ud af boligstøtte- regnskabet. Så kunne de også få lidt tilgængelighed til lidt flere penge i en snæver økonomi.

Ældre betaler for ansattes sikkerhed

"Det er et stort skår i glæden og til stor frustration for pensionisterne, når kravene til deres moderne boliger gør, at de ikke kan få boligydelse for den fulde bolig." Sådan skrev Århus Kommune og det lokale ældreråd sidste år i et fælles brev til Socialministeriet. Her opfordrede de til at indføre højere arealgrænser for ældre- og plejeboliger i boligstøtteloven (65 kvadratmeter for enlige og 85 kvadratmeter for par). Kommunen og ældrerådet blev afvist. Dette svar accepterer formanden for Århus Ældreråd, John Dybdal, ikke: "Her står vi med en situation, hvor det er en kombination af en privat bolig og en arbejdsplads, hvor der er nogle arbejdsmiljømæssige krav om, hvordan en arbejdsplads skal indrettes af hensyn til medarbejderens arbejdsmiljø og sikkerhed. Det er fint nok. Men det er så beboeren i den private bolig, der kommer til at betale for det areal, der er krævet, for at arbejdsmiljøet er i orden. Og hvis det indebærer, at boligen kommer op over 65 kvadratmeter, bliver man straffet næste gang ved, at man ikke får boligydelse til det hele". Kommunen og ældrerådet har skrevet en ny opfordring til Socialministeriet, som de endnu ikke har fået svar på.