Alle tv-signaler digitale i 2009

Af Mogens Havnsøe Petersen

Selv om »Krøniken« er gået over skærmen i et par år og på underholdende vis har beskrevet fjernsynets barndom i Danmark, så er det de færreste, som vil påstå, de har overblik over teknikken. Og man behøver ikke at være pensionist for at være stået af på de mange nye begreber og forkortelser, som fyger rundt i omegnen af mobiltelefoner, dataredskaber, fladskærme, fibernet, satellitter og paraboler. Ikke desto mindre skal både enkeltpersoner og boligorganisationer i løbet af de næste par år træffe en række beslutninger, som vil få indflydelse på de fjernsynsudsendelser, som vi fremover skal se på, samt den pris vi vil få dem leveret til. Men før vi ser på, hvad det drejer sig om, er det nødvendigt at få to begreber på plads, for at forstå hvilke beslutninger der skal tages, og hvilke investeringer der skal findes penge til.

0 og 1-tal
Både i tiden før og efter »Krøniken « er tv- og radiosignaler sendt gennem luften i bølger. Man kan sige, de har fungeret lidt ligesom den menneskelige stemme, hvor stemmelæberne sætter luft i bevægelse, som så forplanter sig gennem luften og opfanges af ørets trommehinde. Ideelt set vibrerer trommehinden i samme takt, som stemmelæberne har sendt signalet af sted - det vil sige tilsvarende eller med et finere ord - analogt. Edb-revolutionen er opstået, fordi man opfandt det binære talsystem. Det vil sige et talsystem, som kun består af 0'er og 1-taller, som så efterhånden, som datakraften er steget, har kunnet bruges til mere og mere. Med den udvikling er det digitale system skabt. I dag sendes fjernsyn - og meget anden kommunikation - både analogt og digitalt, men fra oktober 2009 ophører det danske analoge sendenet med at sende fjernsyn, og man kan så kun modtage fjernsyn digitalt i Danmark. For nu at gøre det rigtigt uoverskueligt for menigmand, så kan både analoge og digitale signaler også sendes gennem et ledningsnet, og Danmark er allerede dækket af et fintmasket net af ledninger og kabler, som både administreres af tele- og el-selskaber, samt tusindvis af større og mindre antenneforeninger.

Analoge fjernsyn virker stadig
Den 31. marts 2006 blev første skridt i den digitale revolution taget, da det digitale tv-sendenet blev taget i brug. Dette net har kun distribueret DR's og TV2's udsendelser, og det er så foregået parallelt med det analoge net, som både er blevet distribueret gennem kabler og master. Digitalt tv vil også blive distribueret både via kabler og master, men hvis man kun har en gammeldags stueantenne eller antenne på loft eller tag, så vil man pr. oktober 2009 få sort skærm. Det betyder ikke, at man skal smide det gamle analoge fjernsyn ud, men man bliver nødt til at købe en såkaldt DTT-dekoder, som kan omdanne de digitale signaler til analoge. Prisen for de billigste er under 1.000 kr.

Kvalitet
Men inden vi haster videre med det tekniske, skal vi lige en tur inden om forklaringen på, hvorfor digitalt tv (og radio) er bedre end analogt, og hvorfor vi derfor overhovedet skal igennem dette skift af teknologi. Forklaringen er kvalitet. Når en modtager af et digitalt signal får dette ind i kredsløbet, så er det nøjagtigt det samme signal, som er sendt af sted. 0'erne og 1-tallerne modtages i nøjagtigt den rækkefølge, som de er sendt, derfor vil billedet kunne ses skarpt uanset dårligt vejr, halvdårlige modtageforhold og lignende. Vi skal lære at tale om HDTV - det vil sige High Definition TV. Disse tv er allerede på markedet, og det er dem, der nærmest kan flytte biograflærredet hjem i stuen.

Endnu uklarhed over systemerne
De fleste boligorganisationer har etableret eller er tilkoblet en eller anden form for fællesantenneanlæg, og den tekniske standard og alder på disse er vidt forskellige. Derfor kan der ikke siges noget enkelt om, hvad der skal gøres for at være på omgangshøjde med udviklingen, når skæringsdatoen bliver nået om et par år i oktober. Men der er også en række beslutninger af politisk og teknisk karakter, der ikke er taget endnu, så også derfor kan det være svært at navigere rundt i den digitale jungle. En af de største ubekendte er, at det endnu ikke er fastlagt, hvordan det digitale sendenet i sidste ende kommer til at se ud, og hvordan det vil komme til at fungere. Meget forenklet er det digitale net - ligesom det analoge - afhængigt af, at der ikke er uendelig plads »i luften«. Hvis signalerne kommer for tæt på hinanden, så vil de virke forstyrrende på hinanden. Rent praktisk betyder det, at der vil blive otte elektroniske »korridorer« (MUX/Multipleks), som hver vil kunne indeholde det, der svarer til 4 tv-stationer. Så på den måde, vil det teoretisk kunne lade sig gøre, at modtage 32 tv-stationer via luften, hvis man har det nødvendige udstyr. Men det er kun teoretisk. For det første skal et antal af MUX'erne anvendes til anden kommunikation, f.eks. tv til mobiltelefoner, radio og datakommunikation. For det andet kan alle otte ikke tages i brug pr. oktober 2009, fordi vore nabolande ikke skifter til digital sending på samme tidspunkt. I EU har landende først forpligtet sig til at nedlægge deres analoge sendinger pr. 2012, og det vil f.eks. sige, at man i det sydlige Danmark vil blive forstyrret af polsk tv, hvis man straks anvendte alle MUX'ene.

Gatekeeper
I løbet af foråret skal Folketinget finde ud af at sende systemet i udbud, så man kan finde den »gatekeeper«, som fremover skal administrere, hvem der skal have adgang til nettet. Der kan evt. blive tale om flere »gatekeepere«. Men vedkommende skal allerede ved starten af næste år gå i gang med etableringen af hele sendenettet. Det er ikke til at sige helt firkantet, hvordan boligafdelinger og -selskaber skal forholde sig, hvis man skal sørge for, at beboerne både får det rigtige og får det til den rigtige pris. Det afhænger helt af standard på det udstyr, man allerede har, men det vil også være nødvendigt at tage hensyn til, hvilke ønsker beboerne har. Som altid, når der skal indføres ny teknik, så åbnes der også helt nye muligheder, hvor det gælder om at tænke utraditionelt og kreativt, hvis man vil have det bedste ud af det. I og med at den enkelte husstand forholdsvis enkelt kan få et stort udbud af de almindeligste programmer med et forholdsvist simpelt og billigt udstyr, så kan man overveje at anvende det eksisterende fællesantenneanlæg til andre formål - f.eks. fælles internetadgang, varme- og vandmåling, eller hvad fantasien ellers kan drive frem. Det kan også være nødvendigt at tænke over, om det ikke netop er tiden at skifte det gamle anlæg ud eller gøre det eksisterende mere fremtidssikkert. En ting er helt sikkert. Der skal tages store og væsentlige beslutninger lokalt og centralt.