Antallet af udsættelser kan reduceres

Af Regnar M. Nielsen

I 2006 måtte kongens foged cirka 3.500 gange rykke ud og sætte husstande ud af almene boliger over hele Danmark. I 93 procent af tilfældene skyldes udsættelserne, at beboerne ikke havde betalt deres husleje. Årsagerne til, at lejerne kommer ud i dårlige økonomiske forhold, er mange. De dækker alt fra diverse misbrugslidelser over ludomani til for små overførselsindkomster. Men en meget stor del af de lejere, som er på vej ud af deres bolig, kan sandsynligvis reddes gennem en simpel afdragsordning. Det viser erfaringer fra KAB, der, når det kommer til effektuering af udsættelser i forhold til antallet af administrerede boliger, har en relativ beskeden gennemførelsesprocent. Ud af 11.401 rykkere i 2006 til organisationens i alt godt 31.000 lejemål endte kun 130 med en udsættelsesforretning. Procentvis er det, når man tager udgangspunkt i det store antal af administrerede boliger, godt halvdelen af den udsættelsesrate, som landets boligorganisationer generelt gennemfører. Og baggrunden for de fine tal skal utvivlsomt findes i, at KAB har lagt hele restance- og inkassofunktionen i en speciel afdeling i egen administration. En afdeling, hvor man bruger mange ressourcer på at forebygge inkassosagerne gennem rådgivning og afdragsordninger. I 2006 blev der eksempelvis indgået i alt 564 frivillige forlig. Og udover at forhindre tragedien, som ofte er forbundet med en udsættelse, er der mange penge at spare for afdelingerne. Hver gang en udsættelsessag gennemføres, har det inklusiv omkostninger til fogedret, tabt husleje med mere typisk kostet 40.000 kroner.

Kun en måneds restance
Og proceduren for behandlingen af restancesagerne er enkel men fast. - Vi sender altid første påkrav midt i måneden. Og sker der ikke noget, sender vi endnu en rykker 10 dage senere med et girokort. Sker der stadig ikke noget, sender vi 10 dage ind i den efterfølgende måned en opsigelse af lejemålet. Og hvis der stadig ikke er sket noget i slutningen af måneden, sender vi sagen til fogedretten, siger Helle Schultz, der er gruppeleder for den særlige afdeling i KAB på otte faste medarbejdere, som går under betegnelsen restancegruppen. - Det er allerede i forbindelse med udsendelsen af første rykker, at vi tilbyder både rådgivning og en afdragsordning. Vi lader aldrig nogen være over en måned i restance. Typisk bliver vi enige om en afdragsordning på tre til seks måneder. Men i særlige tilfælde, går vi med til at strække den til et helt år, fortsætter hun.

Stadig håb i fogedretten
Er det ikke lykkedes at blive enige om en afdragsordning, går sagen videre til fogedretten, som berammer det første tilsigelsesmøde, hvor lejeren og udlejeren sammen skal møde for en dommer, tre til fire uger efter. - Det mest almindelige er, at lejeren ikke kommer. De ved jo godt, at de ikke kan betale, siger Helle Schultz. - Uanset om lejeren er mødt frem eller ej, trækker vi kun sagen tilbage, hvis restancen betales. Men vi søger naturligvis stadig væk en løsning. Det sker, at vi laver en aftale her, som indebærer, at både den skyldige husleje, gebyrer og sagens omkostninger betales. Ellers plejer vi at give skyldneren det råd at kontakte kommunen. Og det hjælper ofte. Hvis kommunen skønner, det er billigere at betale de 30-50.000 kroner, det koster at betale den manglende husleje, gebyrer og sagsomkostninger, end det er at skulle finde genhusning til eksempelvis en familie med børn, så gør den ofte det, siger Helle Schultz.

Samarbejder med kommunerne
Og boligorganisationen samarbejder i vid udstrækning med kommunerne om at finde en løsning. - Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne reagerer. Er der ikke børn involveret, er det meget få som støtter. I forhold til børnefamilierne er nogen også mere barske end andre, og ønsker ikke at medvirke til en løsning. Andre ringer til os og spørger til den pågældende lejer. Er de slemme til ikke at huske at betale, kan det så ende med, at husstanden sættes under administration, således at kommunen i en periode trækker beløbet til huslejen direkte fra skyldnerens eventuelle overførselsindkomst og betaler den direkte til os uden om lejeren, forklarer Helle Schultz. Det er ifølge Helle Schultz alle slags mennesker, der kommer i problemer i forhold til at betale deres husleje. - Der er mange misbrugere imellem, som bruger deres penge på at dække deres behov for rusmidler i stedet for at betale husleje. Men de fleste er mennesker, der ganske enkelt ikke kan få indtægterne til at dække udgifterne, siger hun. Og dem er der blevet stadig flere af. På trods af afdragsordninger, rådgivning og andre foranstaltninger, har KAB også oplevet en stigning i antallet af gennemførte udsættelser siden 2002.