Beboerne afgør, om energiforbruget daler

Af Jan Kaare

Beboerne i alment byggeri danner spydspidsen, når der skal spares på energi til opvarmning af boliger, og det er afgørende, at de kan se et formål med at investere i modernisering og bygningsændringer, hvis der for alvor skal ske et ryk på området. Alligevel har regeringen besluttet, at opkrævningen for den nye energimærkningsordning, EMO, skal foretages på den for beboerne dårligst tænkelige måde. - Konsekvensen kan nemt blive, at lysten til at investere i f.eks. bedre isolering og vinduer daler drastisk, siger afdelingschef i Boligselskabernes Landsforening, Bjarne Zetterström. Energimærkningsordningen betyder, at alle afdelinger med over 1.000 kvm. bebyggelse hvert femte år skal energimærkes af en ekstern energikonsulent. Det kan være en rådgivende ingeniør eller en anden uvildig rådgiver. Han eller hun skal gennemgå papirerne om byggeriet, foretage en omfattende registrering af de energimæssige forhold, og hvis der ikke foreligger dokumenter, der viser, hvordan forholdene er, skal konsulenten besigtige ejendommene. Slutpunktet skulle gerne være en mærkning med gode råd om, hvor der kan spares på energien. Så vidt så godt. Problemerne opstår, når konsulenten skal have betalig for sin indsats. Pengene skal ifølge lejeloven opkræves over varmeregnskabet med det resultat, at varmeregningen hvert femte år kan få et stort hop. - Det er vanskeligt at sige noget generelt om, hvor store beløb der kan blive tale om, men hvis papirerne ikke er i orden, og det er tit tilfældet i ældre byggeri, kan der blive tale om beløb i størrelsesordenen 5.000 kr., siger afdelingschefen.

Svært at forklare beboere
Han frygter, at det vil gøre fordelene ved at spare på energien mindre synlige. - Hvis beboerne i en afdeling er blevet lovet en mindre varmeregning efter at have udskiftet vinduerne, ser det mærkeligt ud, hvis regningen bliver større i stedet for mindre. Det kan nemt få folk til at føle sig snydt, siger Bjarne Zetterström. Boligselskabernes Landsforening har foreslået, at udgifterne kunne opkræves over huslejen. En anden mulighed er en udligning eller at foretage henlæggelser, så beboerne ikke hvert femte år skal stå med en stor regning. Men det tillader lejeloven ikke, og regeringen har ikke villet gribe ind. - Forklaringen er formentlig, at man ikke vil have, at beboerne skal kunne få boligstøtte til energimærkning, men konsekvensen bliver langt større, siger Bjarne Zetterström. EMO er en del af regeringens handlingsplan for en fornyet indsats for at spare på energien. Målet er at gennemføre EU's bygningsdirektiv om energimærkning af bygninger. Men EU blander sig ikke i, hvordan betalingen af energikonsulenterne finder sted, og i Energistyrelsen er man opmærksom på, at der er et problem. - Vi er sammen med Socialministeriet gået i gang med at kortlægge området, så vi kan finde ud af, om incitamentet til at følge de anbefalinger, som energikonsulenterne kommer med, er tilstede. Hvad der kommer ud af kortlægningen er for tidligt at sige, men vi er opmærksomme på, at der kan være et problem, siger kontorchef Hanne Windemüller, Energistyrelsen. Hvornår kortlægningen er gennemført vides ikke, men forhåbentlig ender den med, at der kommer bedre styr på økonomien bag EMO.

Ekstra bureaukrati
Beboere, der er direkte kunder hos et fjernvarmeværk eller naturgasselskab, kan blive udsat for ekstra bureaukrati i forbindelse med den nye energimærkningsordning (EMO). Deres boligorganisationer bliver forpligtet til at sende dem et særligt slags varmeregnskab, hvor EMO bliver eneste udgiftpost. - Det er en helt uforklarlig procedure, som samtidig er unødigt krævende i administration og skaber helt utilsigtede pludselige merudgifter hos lejere, som ellers er vant til at betale det samme beløb hver måned. Alt sammen for at staten kan spare en minimal merudgift på den individuelle boligstøtte. Der skal bruges store beløb til administration, for at staten kan spare småbeløb, fastslår afdelingschef Bjarne Zetterström, Boligselskabernes Landsforening.