Blågården har endelig fået sit udskældte p-hus

Af Anne Mette Ahlgreen

Dette er historien om et phus. Ikke et helt almindeligt p-hus. Men historien om et udskældt og forhadt p-hus på hjørnet af Åboulevard og Blågårdsgade på Nørrebro i København. Parkeringshuset har været planlagt i mere end 25 år, men først nu i 2007 er det blevet en realitet. De mellemliggende år har været belagt med kamp, diskussion og gensidige beskyldninger mellem beboere, boligforening og politikere. Da FSBboligs afdeling Blågården blev bygget, fulgte et krav om, at der skulle anlægges et vist antal parkeringspladser i forbindelse med byggeriet. På den tid var der politisk modstand mod at anlægge parkeringspladser, og objektivt set var der heller ikke det store behov. Kun otte procent af beboerne i Blågårdens 860 boliger havde bil, og der var almindelig utilfredshed med, at p-huset skulle betales via huslejestigninger. I dag overstiger antallet af biler langt antallet af beboere, og der er hårdt brug for ekstra parkeringspladser. Det var da også uden de store protester, da beboerformand Jan Albrect 12. januar klippede snoren over til phuset og lod direktør for FSBbolig, Søren Peter Jensen, køre ind i p-huset i sin Peugeout som den første bruger af huset med plads til 215 biler. Væk var fortidens trafikblokader, væk var bannere og skilte og væk var initiativet »Kampen mod p-huset.« - Kampen mod p-huset var noget, der kunne engagere beboerne, for det virkede oplagt ikke fornuftigt, at vi skulle have et p-hus, husker Albrecht, der har været aktiv i modstandskampen næsten fra begyndelsen.

Tiden har arbejdet for p-huset
Linjerne har gennem årene været trukket skarpt op i sagen. Beboeraktivisterne mistænkte kommunen for at give Shell lov til at opføre en tankstation på størrelse med en halv fodboldbane. De kørte kampagne, mødte op på rådhuset flere gange og var i landsretten om sagen. Tiden har dog arbejdet for p-huset, som Søren Peter Jensen sagde i sin indvielsestale.

- Nu står p-huset her - godt nok i en anden størrelse og på nogle andre præmisser, end der oprindeligt forelå. Undervejs er kommunen blevet medejer af p-huset, da kommunen i huset opfylder en del af sin egen parkeringsforpligtelse i området. I 1993 var der 82.996 biler i København. I 2006 er tallet 110.773 biler. Det er jo en stigning, der vil noget, og så har vi vel også vænnet os til, at der følger et parkeringskrav med nybyggeri.

- Set i lyset af resultatet tror jeg, at det på mange måder har været fornuftigt, at p-huset har taget den tid, det tog og været genstand for de debatter og kampe, sagde Søren Peter Jensen. Beboerformand Jan Albrecht hæftede sig ved, at beboernes indsats har båret frugt. - P-huset er blevet markant billigere for beboerne, end der oprindeligt var lagt op til. Blågården hæfter kun for 15 millioner kroner af byggesummen - mens den faktiske pris er oppe på 60 millioner kroner, så vi har for så vidt sejret, sagde han og sluttede sin tale af med at summere den lange sag op: - Nu må vi håbe, at det bliver et løft, og at det bliver pænt og trygt at færdes i og hænger økonomisk sammen. Fra beboerforeningens vegne vil jeg sige: Tjae, lad os klippe den snor over og lad os tage skidtet i brug. Tidligere overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S), der var formand for byplan og trafikudvalget fra 1981- 1985 under daværende overborgmester, Egon Weidekamp (S), ser historien som en læresag.

- Den viser, at udviklingen af en bydel skal ses i et langt perspektiv og ikke bare ud fra, hvad der er behov for lige nu og her. Planlægning var rigtig, den var bare ude af trit med tidsånden, mener Jens Kramer Mikkelsen. P-huset har ydervægge af galvaniserede stålrør, der med tiden vil blive dækket af blåregn og klatre-hortensia, som blomstrer i forårs- og sommermånederne. - Jeg kan næsten love, at det bliver smukkere år for år, sagde arkitekt Erik Bystrup. Måske en trøst for de 2.700 beboere i Blågårdens 11 boligkarréer og de aktive, der i årenes løb har kæmpet mod det forbistrede p-hus.