Byggestop øger ghettoisering

Af Regnar M. Nielsen

Det samlede antal af tilsagn til nybyggeri, kommunerne indtil midten af oktober har givet i 2007 er 171. De foregående år har det i gennemsnit ligget et godt stykke over 5.000. Byggeriet af almene boliger er gået i stå. Og det er ikke uden betydelige konsekvenser. Der forhandles om at hæve rammebeløbet. Men prisen må heller ikke blive for høj.

Ingen nye boliger ingen udtynding
"Hvis ikke der kommer ordentligt gang i byggeriet af nye almene boligafdelinger, vil det blive en meget alvorlig forhindring i ghettobekæmpelsen. Hvis ikke der er tilstrækkeligt med almene boliger ud over dem i de mest udsatte boligområder, er der ikke nogen muligheder for at tynde ud i de socialt udsatte områder. Simpelthen fordi der ikke er andre steder at gøre af de svageste," siger Jens Møller, der er chef for Boligorganisationernes Boligsociale Fællesskab i Århus. "Århus har en del udsatte boligområder, som lever op til reglerne om kombineret udlejning. Det vil sige, at man kan afvise boligsøgende, der er på kontanthjælp. Men før de kan afvises, skal de have tilbudt en bolig i et område, som ikke er belastet. Kommunen og boligorganisationerne har endvidere vedtaget regler, som giver mulighed for at belønne nogen af de svageste beboere for at flytte fra de svageste områder. Ingen af delene kan lade sig gøre, hvis ikke der bygges tilstrækkeligt med nye boliger," fortsætter han.

Ventetiden længst for de svageste
Og der er betydelig rift om boligerne mange steder i Danmark. Efter eksempelvis at kunne tilbyde tomme boliger i Vollsmose kan man i Odense nu melde alt udsolgt. I Østjylland ligeså. I Århus i særdeleshed. "Vi har et til to års ventetid på boliger i de mest udsatte boligafdelinger. Og naturligvis endnu mere til de velfungerende," siger Jens Møller fra det Boligsociale Fællesskab i Århus. Og endnu være ser det ud i København, hvor ventetiden for mange skal tælles i år. Og for de svageste beboere i rigtig mange år. "For et år siden var det meget enkelt. Der var der i København en gennemsnitlig ventetid på 12 år på en toværelses lejlighed. Men nu benyttes jo nye udlejningsregler, hvor folk i arbejde får fortrinsret. Derfor er den nu cirka seks år for personer med arbejde og 18 år for dem uden", siger Bent Lyngsig der er udlejningschef hos FSBbolig i København.

At hæve rammebeløbet forslår ikke
Der er i øvrigt betydelig forskel på hvor lang tids ventetid, der er på boligerne. Og en af de væsentligste faktorer, der afgør det, er størrelsen på lejen. "Når vi bygger nyt i København, har vi ærlig talt svært ved at leje det ud. Simpelthen fordi det koster mere, end folk kan betale," siger Bent Lyngsig. "Den absolutte smertegrænse for langt de fleste mennesker med almindelige indtægter er en leje på 1.000 kroner pr. kvadratmeter om året. Det vil sige cirka 7.000 kroner om måneden for en lejlighed på 80 kvadratmeter," fortsætter han. At prisen gør en forskel, kan en af dem med fingeren på de svages puls bestemt bekræfte. "Vi har i mange år sloges for at få gang i byggeriet af flere boliger. Langt hen ad vejen er det da også lykkedes. Problemet er bare, at det meste af det nye koster en bondegård," siger Ellen Hansen, der er leder af Boligfonden for enlige mødre og fædre. "Prisen på nybyggeri ligger på nuværende tidspunkt langt over, hvad enlige forældre kan betale," fortsætter hun. Det er dog en kendsgerning, at også dyrere boliger, under forudsætning af de kan lejes ud, hjælper de svageste på boligmarkedet. Simpelthen fordi de, der flytter ind, fraflytter noget andet, som tilflyttes af nogen, som fraflytter noget, der var billigere. Alle nye boliger, der afsættes, sætter enten gang i flyttekæden eller letter trykket på ventelisterne.