Christiania som en almen boligorganisation

Af administrerende direktør Jesper Nygård, KAB

Siden 2004 har KAB peget på en almen boligorganisation som den bærende struktur i et fremtidig Christiania, der er et vigtigt boligsocialt eksperiment, som bør have mulighed for at fastholde sit særpræg og den sociale mangfoldighed. Stiftelsen af en almen boligorganisation kan være med til at opfylde dette og opfylde Christianias krav om, at der fortsat ikke skal spekuleres økonomisk i boligerne.

Forhandlingerne langt fremme
Der er forhandlet intensivt mellem Christiania og staten om en mulig fremtidig organisations- og ejerstruktur for området. Forhandlingerne har været lange, komplekse og besværlige, men der tegner sig på baggrund af statens tilbud konturerne til en model, som bevarer boligeksperimentet og giver Christiania mulighed for videreudvikling samt fortsat mangfoldighed. Spørgsmålet er, om parterne kan blive enige om at rydde de sidste knaster af vejen. Forhandlingerne mellem Christiania og staten er kommet meget langt, og der er nået gode resultater. Statens tilbud betyder, der kan stiftes en fond og en almen boligorganisation. Den almene boligorganisation overtager boligerne i de oprindelige statsbygninger, mens fonden lejer erhvervsarealer, arealer til sociale og kulturelle aktiviteter og fællesarealer. Selvbyggerhusene bliver boliger på lejet jord, som kan drives via fonden eller kan lejes direkte af staten. Derudover har staten fremlagt en udviklingsplan for volden, som betyder, at træer og buske på dele af volden skal fjernes, så volden tydeligere fremstår som et tidligere fæstningsværk. Men som Christianias rådgivere om modellen for en almen boligorganisation har vi ikke anbefalet Christiania at sige ja til alle punkter. F.eks. vil staten ikke lade Christiania anvende de almindelige udlejningsregler for almene boligorganisationer. Og spørgsmålet om hvor meget og hvilke type af nybyggeri, der skal bygges, er heller ikke løst på tilfredsstillende måde.

Christianias svar
Christiania har ikke accepteret tilbuddet i sin nuværende form og har i svaret til staten peget på behovet for fortsat dialog om fire vigtige emner. Christiania ønsker fortsat dialog om at sikre, at det fremtidige nybyggeri på området bliver spekulationsfrit. Byggeri af almindelige ejer- og andelsboliger inde på Christiania vil ødelægge områdets særpræg og karakter. Christiania vil anlægge retssager mod staten om de rydningstruede huse. Samtidig ønsker Christiania at fastholde voldens uspolerede og frodige karakter. Derfor ønsker Christiania en dialog om, hvordan udviklingsplanen udformes, så volden i store træk beholder sin nuværende karakter. Christiania ønsker også en åben og gennemskuelig boligudlejning, der tager hensyn til, at man som beboer på Christiania »betaler« en del af sin husleje i form af arbejdsweekender og lignende. Christiania ønsker derfor mulighed for at bruge udlejningsreglerne i almenboligloven herunder de fleksible udlejningsregler, som bruges i andre almene boligorganisationer rundt om i landet. Staten lægger op til, at fondens lejekontrakt automatisk udløber efter 10 år. Men denne snævre tidsramme sikrer ikke Christiania de nødvendige udviklingsmuligheder.

Den videre dialog
I skrivende stund er det uklart, om parterne kan forhandle disse emner på plads. Det er vores håb, at det lykkes at finde en fredelig og langsigtet løsning. Det vil have stor samfundsmæssig værdi, at alle de gode elementer på Christiania kan videreføres. Vi er i KAB som Christianias rådgiver tæt involveret i den videre dialog, og vi tror fortsat på, at der med en almen boligorganisation og en fond kan skabes et varigt grundlag for Christiania som et særegent og mangfoldigt boligeksperiment. Christiania kan tilføre en masse idéer og liv til den almene sektor, og den almene sektors organisationsform og rammer kan være med til at give en formel ramme om Christianias fortsatte selvforvaltning.