Der er penge i bæredygtigt byggeri

Af Jan Kaare

Når arkitekter og ingeniører beregner varmeforbrug i nybyggeri, ender de som regel med pæne tal. Den dag byggeriet står færdigt, viser forbruget af energi sig næsten altid at blive større end forudsagt, fordi et eller andet element ikke giver de ventede energibesparelser. Derfor vejer det meget mere til, når udgangspunktet er et konstateret forbrug i stedet for et beregnet. Alene af den grund er det værd at kigge nærmere på varmeforbruget i tre bæredygtige, almene byggerier i Århusområdet. Alle tre byggerier kan fremlægge tal for forbruget i så lang en periode at der er grund til at stole på dem. De tre byggerier er Økohuset i Skejby, Hjortshøj Møllevej i Hjortshøj og Casa Nova i Lystrup. Alle tre er bygget af Boligforeningen Ringgården, og det er boligforeningen, der har samlet oplysningerne. - Over hele linjen lever de tre byggerier op til forventningerne. Ingen tvivl om at forbruget af energi til opvarmning er lavere i denne type byggeri end i traditionelt byggede boliger, siger boligforeningens direktør, Palle Jørgensen. Forbruget opgjort i kilowatt er i gennemsnit mellem 100 og 120 pr. kvadratmeter for byggeri i Danmark. I Økohuset er det 29, i byggeriet på Hjortshøj Møllevej er det 41 og i Casa Nova 38. Samlet bliver der altså i de tre byggerier brugt langt under halvdelen af den energi, der normalt bruges.

Kun lidt over rammebeløbet
Tallene er indsamlet i perioden fra 2000 til 2005, og da der kun er små udsving, må de siges at give et reelt overblik over energiforbruget. - Min vurdering er, at de kan tages som et bevis for, at det både miljømæssigt og økonomisk kan betale sig at bygge bæredygtigt, siger Palle Jørgensen. Den økonomiske vurdering tager med i betragtning, at de tre byggerier i gennemsnit kun har overskredet rammebeløbet i Århus Kommune med 12 pct. - I betragtning af hvor stor betydning besparelser på CO2-udledning og på fossile brændstoffer har og i endnu højere grad vil få det, er det rart at se, at der er realistiske muligheder for at få forbruget ned, siger Palle Jørgensen. Det laveste forbrug er opnået i Økohuset, der er bygget i beton og med stor glasfacade mod syd. Facaden giver masser af varme store dele af året - desværre også om sommeren. Beboerne undgår de værste hedeture, ved at der via en skorstenseffekt skabes luftstrømme gennem boligen i de varme perioder, men Palle Jørgensen vil ikke anbefale at bygge på denne måde en anden gang. - I stedet bør der satses på mindre glaspartier. Generelt er byggeri baseret på en flerhed af energi- og miljøtiltag, den bedste løsning, siger direktøren. Hvis man skal drage en lære af erfaringerne fra de tre byggerier, er det, at energiforbruget falder drastisk, hvis man på en gang satser på:
• passiv solvarme
• solfangere
• massiv isolering
• minimering af kuldebroer
• genindvinding af varme.

Og man må ikke glemme den menneskelige faktor: Hvis byggeriet i sig selv er bæredygtigt, vil de fleste beboere gerne være med til at spare ved at skrue ned på radiatorerne.

- Da udvikling og innovation nærmest er gået i stå inden for privat byggeri, skal det almene byggeri trække læsset, når der skal gøres forsøg med energibesparelser. Tallene fra de tre byggerier viser, at det godt kan betale sig både for samfundet, for bygherren og for beboerne, siger Palle Jørgensen.