Et langt sejt træk i Østbirk

Af Claus Gjedsig

- Det er en af de mest mærkelige sager, jeg har haft med at gøre. Vi kastede hele tiden bolde i luften, men der var ingen, som greb dem. Jeg havde ikke regnet med, at folk sprang op og klappede vildt i hænderne men havde dog ventet, at der kom nogle positive tilbagemeldinger i form at eksempelvis glæde over, at her var et boligselskab, der virkelig engagerede sig. At der nu endelig skete noget. Og at det, borgerne i Østbirk kaldte en skamplet, blev fjernet, og der blev bygget nyt. I stedet måtte vi kæmpe en sej kamp mod blandt andet det københavnske firma, der havde købt kroen og mente, at Københavner- priser også gjaldt i det jyske. På det tidspunkt var jeg da også klar til at kaste håndklædet i ringen. Da var entusiasmen forduftet og arbejdet ved at blive for surt. Når arkitekt Kurt Ankjær, Skala-arkitekterne i Horsens, ser i bakspejlet, kan han godt se, at byggeriet af fire punkthuse, som Andelsboligforeningen Odinsgaard har opført i Østbirk, også havde sine lyse og sjove sider. Men Kurt Ankjær og forretningsfører i Odinsgaard, Peter Rosenmeyer, er enige om, at hele forløbet har været en mærkelig sag.

Lokalpatriot
Sagen tog sit udgangspunkt for omkring fem år siden, da viceborgmester, formand for borgerforeningen i Østbirk og frem for alt lokalpatriot, advokat Jens Glavind og Kurt Ankjær havde en uformel snak om, hvad der kunne gøres ved byens skamplet - et område med en række faldefærdige huse på Storegade foran kirken og præstegården, blandt andet en forladt kro og et nedlagt bageri. Man enedes om at rette en henvendelse til Andelsboligforeningen Odinsgaard, om de var villige til at bygge. Det var man. Men ejerne af husene krævede en købegaranti, og den måtte boligforeningen ikke stille. I stedet gik arkitektfirmaet ind og købte til noget, der ligner overpriser. Grundene kom nemlig til at koste omkring fire millioner i 2000-kroner. Hertil kom, at man skulle købe et stykke kommunal vej for i det hele taget at få plads til byggeriet.

Ikke prestigeprojekt
- Med de grundpriser kunne der ikke blive tale om et prestigeprojekt. Fra starten måtte vi skære helt ind til benet, siger Kurt Ankjær. I Gedved Kommune var man interesseret i byggeriet men holdt lav profil, så det blev en kamp at få planerne ført igennem. Hele sagen trak ud, og det skabte uro, fordi man var bange for at blive indhentet af de voldsomt stigende byggepriser. Der blev også stillet krav til det arkitektoniske. Med kirken og præstegården som nærmeste naboer skulle boligerne opføres, så de ikke tog udsynet til kirken og opføres i harmoni med bybilledet i det hele taget. Planen var blandt andet zinktage, men det blev ændret til pap. Og hvidpudsede vægge blev i stedet til røde teglsten. Det bedste ville have været en randbebyggelse, men afgørelsen faldt på punkthuse. På den måde fik man opfyldt ønsket om en opstramning af gadeforløbet og der blev åbnet op mod kirken. - Byfornyelsen var på et tidspunkt inde i billedet, men det var kun i kort tid. Så trak de sig ud igen. Vi stod med et flot projekt, der kunne opføres på et sted, som jeg vil betegne som direkte grimt. Men ingen gjorde noget. Vi følte, at vi stod meget alene med sagen. Det var en mærkelig situation, siger Kurt Ankjær.

Fem blev til fire
Første projekt bestod af fem punkthuse, men det betød, at en cykelhandler, som lå på hjørnet af Storegade og Kirkegade skulle sælges. Og det var han ikke villig til i første omgang. Desuden var menighedsrådet imod opførelsen af det punkthus, som lå nærmest kirken. Det ville blive for dominerende. Det var først, da Velux-Fonden kom på banen og tilbød, at de ville købe ejendommen, så der kunne opføres et torv, at cykelhandleren accepterede at sælge. Fonden betingede sig, at det blev kommunen og den lokale borgerforening, der fik ansvaret for torvet. Antallet af punkthuse blev derfor fire i stedet for fem. - Vi er taknemmelige for, at Jens Glavind var så tændt på ideen, som han var. Ellers var byggeriet nok blevet droppet, siger Kurt Ankjær.

Rummelige boliger i prisbelønnet byggeri

De fire punkthuse på Kirkegade i Østbirk rummer 16 familieboliger - fire lejligheder i hvert hus. Boligerne er alle trerums på 81 til 87 kvadratmeter bestående af entre, bad, stort spisekøkken, opholdsstue og to værelser. Fra stuen er der udgang til overdækket altan/terrasse. Samtlige lejligheder er udlejet. Den samlede byggesum blev på 18 millioner kr. Endnu inden de fire punkthuse var færdige til indflytning, meldte Gedved Kommune sig på banen med deres årlige bygningspræmiering, den såkaldte huspris. I takt med at byggeriet skød op, og folk i Østbirk åbenlyst gav udtryk for, at det var rart, at de gamle og faldefærdige huse på stedet var blevet væltet, og man i stedet satsede på nyt, fik politikerne øjnene op for, at Andelsboligforeningen Odinsgaard og Skala-arkitekterne havde tilført byen et nyt og tiltrængt pust. Ved en lille højtidelighed i begyndelsen af 2006 fik man overrakt en messingplade med inskriptionen: Gedved Kommunes Huspris 2005. Den er endnu ikke sat op. Det sker, når man til sommer skal indvie det nye torv.