Et moralsk selvmål

Af Jakob Lindberg, landssekretær i Danmarks Lejerforeninger

Socialministeriet har udsendt en vejledning til kommunerne og boligorganisationerne, som på næsten alle punkter giver Danmarks Lejerforeninger ret i vores kritik at gebyrrytteriet i de almene boligorganisationer.

Juraen
Ministeriet giver os ret i, at der kun undtagelsesvis kan kræves betaling af den fraflyttende lejer, hvis genudlejningen i det »konkrete tilfælde« har medført ekstraomkostninger. Disse skal dokumenteres. Socialministeriet slår også fast, at man ikke i lejekontrakterne må aftale, at der skal betales gebyr, da den almene lejelov ikke kan fraviges på dette punkt. Al tale om at faste gebyrer stadig skulle være lovlige, må nu forstumme. Det er ikke mange måneder siden, at Domea i et svar til Holbæk Kommune fastholdt, at deres gebyrpolitik var lovlig på trods af Højesterets kendelse fra 2003, der sagde det modsatte. Nu har Socialministeriet skåret højesteretskendelsen ud i pap. Vil Domea stadig blive ved med at opkræve faste gebyrer? Vil Domea fortsat lave ulovlige lejekontrakter?

Moralen
Men et er juraen, noget andet er moralen. Jeg er selv beboer og afdelingsbestyrelsesmedlem i en almen afdeling, som i tidernes løb har tabt mange penge på tomme lejligheder. Jeg ved, at det for afdelingen gælder om at minimere disse tab. Det er altså i afdelingens interesse, at lejlighederne bliver genudlejet inden opsigelsesperiodens udløb. Derfor gør den fraflyttende lejer afdelingen en stor tjeneste ved at fraflytte før tid. Skal man så straffe den fraflyttende lejer? Skulle man ikke snarere give vedkommende en blomst eller en pakke chokolade og sige tak?

Smitte fra bankverdenen
Den slags overvejelser ligger gebyrrytterne fjernt. De professionelle bureaukrater i Domea, Boligkontoret, KAB, Himmerland Andelsboligforening, Espergærde Andelsboligforening med flere er så fikseret på at skrabe penge ind til boligorganisationerne, at de helt glemmer, hvem de arbejder for. De har set, hvordan bankerne i årenes løb har skovlet penge ind på fantasifulde gebyrer. Sådan må vi også gøre, tænkte de. Hvad de ikke tænkte på var, hvilken skadevirkning det fik for den almene boligbevægelse, når lejerne opdagede, at boligorganisationerne var lige så grådige som de private udlejere og bankerne. De er åbenbart også ligeglade med, hvad lejerne tænker om dem, når lejerne erfarer, at de nægter at efterkomme en dom fra Højesteret. Den slags personer burde have et spark - ud og langt væk fra den almene boligbevægelse.