• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Fælles administration i nordvest

Tre boligorganisationer i det nordvestlige Jylland er blevet enige om at danne en fælles administration: Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro, Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) i Struer og Ulfborg- Vemb Boligforening

Af Jørn Nyvang

De øverste myndigheder hos alle tre har konfirmeret beslutningen, oplyser Ulfborg-Vemb Boligforenings nyvalgte formand, Jesper Ladefoged. Boligforeningen er blevet rådet til at gå med i samarbejdet af Ulfborg- Vemb Kommune, der fra nytår er en del af Holstebro Kommune. Kommunen var også initiativtager, da Ulfborg og Vemb boligforeninger fusionerede for fire år siden. Indtil da havde de i et par år haft en fælles administration. De tre boligorganisationer danner et andelsselskab med hovedkontor hos Sct. Jørgen. Ulfborg-Vemb Boligforening og AAB Struer bevarer deres kontorer. Chef bliver Sct. Jørgens direktør, Kurt Degnbol. Ulfborg- Vemb Boligforenings forretningsfører, Linda Green, skal tillige lede administrationen af AAB Struer, som i øjeblikket er uden forretningsfører. Det nye andelsselskab omfatter godt 4.000 lejemål. Sct. Jørgen administrerer nu 2.700 lejemål. Ulfborg-Vemb Boligforening og AAB Struer omfatter henholdsvis 305 og 1.094 lejemål.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. januar 2007
Senest opdateret: 13. august 2010