Farvel til isolerende vægge

Af Jakob Bo Feldborg Andersen og Tor Stenstrop

Risiko for skimmelsvamp fik afdelingsbestyrelsen i højhusene Sorgenfrivang II i Lyngby til at tage en række usunde isolerende vægge ned i alle boliger. En beboer søgte om tilladelse til at sætte nye vægge op og fik afslag. Denne afgørelse har beboerklagenævnet for Lyngby-Taarbæk Kommune for nylig konfirmeret. Sagen begyndte for seks år siden. Dengang blev der opsat såkaldte forsatsvægge i værelser med ydervæg mod trapperepos. I løbet af 2004 blev der i en række af boligerne konstateret mørke misfarvninger på loftet i det udvendige hjørne i disse værelser. Afdelingen kontaktede Teknologisk Institut, som gennemførte en mikrobiologisk undersøgelse af ydervæggene for eventuel skimmelvækst og risikoen for indeklimaet. Teknologisk Institut konstaterede, at der var skimmelvækst væsentligt over de normale værdier. Der var risiko for dårligt indeklima. Årsagen kunne ikke entydigt fastlægges, men Teknologisk Institut fandt ud af, at forsatsvæggene var skyld i en kraftig nedsættelse af overfladetemperaturen på indersiden af betonydervæggen. Det forøgede risikoen for kondensering og dermed skimmelvækst.

Konstruktionsfejl
Derefter foretog Dansk Bygningsanalyse A/S en indeklimaundersøgelse af otte udvalgte boliger. Formålet var igen at teste omfanget af skimmelvækst i lejemålet. Også her blev det konkluderede, at boligerne var så alvorligt angrebet af skimmelsvamp, at det kunne gå ud over indeklimaet. Den primære årsag til skimmelvæksten var konstruktionsfejl i forsatsvæggene. Eksperterne anbefalede, at forsatsvæggene blev fjernet, og at den oprindelige vægoverflade bagved blev renset og behandlet. På den baggrund vedtog beboerne i Sorgenfrivang II på et afdelingsmøde at nedtage forsatsvæggene.

Nej til råderet
Efter afdelingsmødets beslutning ansøgte en lejer i april 2006 afdelingsbestyrelsen om tilladelse til igen at sætte to isolerende forsatsvægge op med henvisning til råderetten. Afdelingsbestyrelsen gav afslag under henvisning til undersøgelserne. Lejeren gik til beboerklagenævnet og bad i den forbindelse om at få at vide, om afdelingen måtte forringe lejemålet ved at fjerne isoleringen, uden at der opsættes en ny. Beboerklagenævnet lagde vægt på undersøgelserne og besluttede, at forsatsvæggene hverken kunne betragtes som en rimelig eller hensigtsmæssig forandring af lejemålet. Nævnet fandt dermed ikke grund til at kritisere afdelingens afgørelse.