Først fusionere Så nedrive

Af Jørn Nyvang Foto: Uffe Bølling

- Vi har bildt alle ind, at det er opvasken, vi skal trække lod om, sagde afdelingsformand Mai-Britt Skov Jensen med et glimt i øjet. Hun delte numre rundt i en festsal i det østlige Esbjerg, og de viste sig at skulle bruges til beslutninger, som var mere alvorlige. Numrene gav adgang til stemmesedler, der skulle afgøre to boligbebyggelsers fremtid: Den enes nedrivning og den andens renovering. 40 beboere ud af 218 husstande var dukket op til ekstraordinært afdelingsmøde i boligforeningen Ungdomsbo. Færrest kom fra den gamle afdeling 16, Kridthuset, der stod til nedrivning, og flest fra den gamle afdeling 5, Granparken, der stod til at blive renoveret. Kridthuset med 134 lejemål og Granparken med 84 lejemål var lige blevet slået sammen. Første gang de to bebyggelsers beboere mødtes, skulle de få den ene til at forsvinde og den anden til at blive moderne samt vælge en fælles afdelingsbestyrelse.

32 elendige år
- De, der møder frem fra Kridthuset, har nok hørt en hel del af det, som jeg vil sige nu. Det vil så være nyt for afdeling 5's vedkommende. Så kender I til gengæld hele sammenhængen i det, og hvorfor vi er her i dag, forklarede forretningsfører Tonny Nissen forsamlingen. Årsagen var Kridthuset. Den 14 etager høje bygning har haft et elendigt liv gennem alle sine 32 år og altid haft udlejningsvanskeligheder, selv om Beboerbladet i en præsentation af Kridthuset som nybyggeri gav indtryk af det modsatte. - Den er mange gange blevet hjulpet økonomisk og også med opretningsarbejder af Landsbyggefonden. Der har været kapitaltilførsel fra kreditforeningerne, kommunen, Ungdomsbos egen kasse og Landsbyggefondens for at se, om man kunne redde den og holde den i gang, sagde Tonny Nissen. Det har ikke ændret situationen, og det seneste par år har der været 25-40 ledige boliger.

Det endelige nej
Afdelingens skæbne blev beseglet for to år siden, da Ungdomsbo atter stod med hatten i hånden og bad om penge til at forhindre en konkurs og til en række tekniske udbedringer, der i virkeligheden bare var vedligeholdelsesarbejder. Landsbyggefonden sagde nej. Ny hjælp ville ikke medføre, at folk begyndte at strømme til Kridthuset. En undersøgelse gav heller ikke større optimisme. 360 tilfældigt udvalgte esbjergensere blev spurgt om deres lyst til at flytte til bydelen (Kvaglund). Ikke én havde lyst til at bo i Kridthuset. - Det medførte, at vi sammen med kommunen nedsatte en arbejdsgruppe. Det blev til et oplæg fra Landsbyggefonden, der siger: »Vi vil ikke støtte jer mere, men vi kan gå ind i en sag, hvor vi laver en økonomisk sanering af afdelingen, og de lån, der bliver tilbage, kan vi overføre til en anden almen boligafdeling «, berettede forretningsføreren.

Belønning for gælden
Ungdomsbo pegede på afdeling 5. Den har også udlejningsvanskeligheder, men i mindre målestok (to-fem lejemål). Dens problemer skyldes, at byggeriet er af ældre dato (fra midt i 60'erne), har små rum og en forholdsvis høj husleje. - Så vi sagde, at hvis afdeling 5 skal stemme ja til at overtage de resterende lån for Kridthuset, skal de have en belønning for det, sagde Tonny Nissen. Landsbyggefonden gik med til at støtte en renovering af afdeling 5, efter der var lagt forbedret tilgængelighed ind i projektet. Alt sammen kunne gennemføres uden huslejeforhøjelse. Flere beboere havde lidt svært ved at se logikken i proceduren. - Kommer afdeling 5 til at hænge på lånene? blev der blandt andet spurgt om gælden i Kridthuset. Nej, lød svaret. Landsbyggefonden ville give afdelingen et tilskud, der svarede til afdragene på lånene i Kridthuset. - Hvad er så risikoen for jer? Det er, at den dér landsbyggefond skulle gå fallit, og det er meget teoretisk, sagde dirigenten, advokat Bent Hejbøl.

Naturlig afgang
Først skulle der stemmes om Kridthusets nedrivning. Blev det til et nej her, ville det nemlig ikke være aktuelt med en afstemning om afdelings 5's renovering. Nedrivningen blev vedtaget med 52 ja, 6 nej og 1 ugyldig. Renoveringen blev vedtaget med 53 ja og 4 nej. Ingen talte imod nedrivningen i debatten. Derimod var enkelte usikre på, hvor mange rum de ville kunne råde over efter renoveringen. Det kan have udløst nejstemmer. Valg af afdelingsbestyrelse var hurtigt overstået. Alle fra de hidtil to afdelingsbestyrelser stillede sig til rådighed og blev valgt. Men halvdelen af dem kun for en kort periode. - Når vi flytter, stopper vi, sagde afdelingsformanden i Kridthuset, Bodil Schmidt.

Formand og parcelhusejer
Alle tre tilbageværende afdelingsbestyrelsesmedlemmer fra Kridthuset tager deres egen boligsituation roligt. Bodil Schmidt selv fravælger afdeling 5 som en mulighed, fordi hun ikke vil bo i det byggerod, der vil følge med renoveringen her. Hendes boligsituation er i det hele taget atypisk. - Det er et kontor med bad og køkkenadgang for mig, fortalte hun til Boligen, da beslutningerne blev fulgt op med pizzaer til alle deltagere. Sådan har det været for Bodil Schmidt, siden hun midt i 80'erne fik job i Esbjerg. Hun har parcelhus og mand i Roskilde, hvor hun kommer hver anden weekend. Finn Sø Holm fra samme afdelingsbestyrelse er heller ikke bekymret: - Det, der bekymrer mig mest, er at få det hele samlet sammen til flytningen. Ellers går han efter at få et lukket køkken. Dermed fravælger Finn Sø Holm også afdeling 5. Hvorfor blev det egentlig afdeling 5, I slog jer sammen med? - Tja, det var den, der trængte til at blive renoveret, formoder jeg, svarer Bodil Schmidt. - Og så ligger den ret tæt på.

Kun 34 sagt op
Dagen efter det afgørende afdelingsmøde, blev der udsendt opsigelsesbreve til beboere i Kridthuset. Men kun til 34 af 134 lejemål. De øvrige lejligheder havde enten beboere med midlertidige lejekontrakter eller stod tomme. Pr. 1. maj var der 68 uudlejede boliger i Kridthuset. Alle beboere skal være ude 1. december. De
• får fortrinsret til boliger i samme eller i tilstødende kvarterer
• får to boligtilbud
• får dækket flytteudgifter og
• erstatning for fast inventar (for eksempel tæpper, gardiner og persienner)
• skal ikke betale for istandsættelse, med mindre der er tale om hærværk