Forsikring dækker ikke skimmelsvampe

Af Joan Grønning

»Nej!« Så kort kan det siges, når konsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen svarer på spørgsmålet, om lejere kan få dækket indbo som fx malerier, bøger eller møbler, der bliver ødelagt af skimmelsvampe. - Ingen forsikringer - heller ikke indbo- eller bygningsforsikringer - dækker mod skimmelsvampeangreb på beboernes indbo. Indboforsikringen har slet ikke svampedækning, og skimmelsvampe dækkes ikke på husforsikringen, da det ikke er en træødelæggende svamp som fx hussvampe, uddyber Christian Skødt.

Vandskade JA - Indsivning NEJ
Ifølge Christian Skødt dækker indboforsikringen kun ved »pludselig udstrømning af masser af vand« - altså ved en decideret vandskade - og kun hvis skimmelsvampe er opstået som direkte følge af vandskaden. - Forsikringen dækker, hvis der eksempelvis springer et vandrør i væggen lige bag et maleri eller under gulvet, lige hvor reolen står. Sådanne vandskader opdages dog typisk hurtigt, og har mig bekendt endnu ikke været årsag til skimmelsvampeangreb. I de fleste tilfælde kommer skimmelsvampe på beboeres indbo som indirekte følge af høj luftfugtighed, der i nogle tilfælde skyldes en uopdaget vandskade, men som også kan skyldes forsømmelse af husejeren. I de tilfælde dækker ingen forsikringer, forklarer forsikringskonsulenten. - Hvis husejeren er eller burde være klar over en vandskade eller langsom vandindsivning på grund af eksempelvis slagregn eller revner i tag eller mur - og ikke gør noget ved det - kan ejeren blive erstatningsansvarlig og komme til at betale for skaderne. Men det sker kun, hvis der beviseligt er tale om boligejerens forsømmelse mod bedre vidende - og det er sjældent, fordi det kan være svært for lejeren at føre det bevis. Vi har ikke hørt om sagen i den retning, fortæller Christian Skødt, Forsikringsoplysningen.

Eksempel 1 - Tante Oda

Tante Oda flytter ind i en nymalet og nyistandsat lejlighed i et alment boligbyggeri. Der har tidligere været skimmelsvampe på lejlighedens ydervæg, men de er nu blevet afrenset, og væggen er nu nytapetseret og nymalet. Oda hænger et værdifuldt maleri op på væggen, og i de næste år behandler hun lejligheden, som hun skal. Der er ikke skimmelsvampe andre steder i lejligheden. Efter fem år flytter Oda. Og her opdager hun, at væggen bag maleriet er sort-brun af skimmelsvampe, og der er store plamager på maleriet. Preben Mathiesens kommentar: Da boligorganisationen var bekendt med skimmelangrebet fem år tidligere, må man gå ud fra, at det dengang blev udbedret efter »god skik« for den slags. Altså at tapetet blev fjernet og årsagen til svampene undersøgt og udbedret. Er det ikke sket, har boligselskabet ikke handlet optimalt. Det er naturligvis bedst at kunne tale sig til rette, da en retssag kan være både dyr og langvarig. For at undgå flere skimmelangreb i samme lejlighed kan rådet til boligselskabet være, at de oplyser om skimmelangrebet, og at selskabet og lejerne i årene efter et skimmelsvampeangreb sammen jævnligt kontrollerer lejligheden med et til to års mellemrum. Tidligere angreb giver juridisk set boligselskaberne et særligt og skærpet ansvar.

Eksempel 2 - Pia og Søren

Pia og Søren har flere gange gjort viceværten opmærksom på, at tapetet på ydervæggene er løst og væggen altid kold. Når det regner meget, bliver væggen i hjørnerne endda fugtig. Parret har et par malerier hængende og en bogreol stående, men da viceværten siger, at »han har tjekket loftet for vandskade«, så vælger de ikke at flytte tingene. En dag opdager Søren, at bøgerne i reolen er ødelagte af fugt, og da han flytter reolen og kigger bag malerierne, viser der sig store fugtpletter på væggene.

Preben Mathiesens kommentar:
Her må begge parter formentlig bære et ansvar. Lejerne, fordi de hænger malerier på ydervæggen, selvom væggen er fugtig. Man kan juridisk bebrejde dem, at de uden videre accepterede viceværtens forklaring. Skimmelsvampeangrebet er alvorligt, men de tager ikke selv sagen alvorlig. De havde juridisk set stået bedre, hvis de havde krævet en gennemgang af deres lejlighed - eller klaget til ledelsen i boligselskabet.

Forsikrings-fakta

Familieforsikring
Lejerens forsikring - også kaldet blandt andet privatforsikring, husstandsforsikring, boligforsikring, indboforsikring eller Familiens Basisforsikring - dækker alle ejendele, der naturligt hører til i et hjem - for eksempel tøj, møbler og cykler, men også hobbyudstyr, campingudstyr og haveredskaber. Indboforsikringen dækker vandskade på indbo, hvis skaden skyldes, at vandet pludseligt strømmer ud fra husets installationer. Siver vandet derimod langsomt ud fra en utæt radiator, eller trænger regnvand ind gennem taget, dækker indboforsikringen ikke. Familieforsikringen gælder alle familiemedlemmer tilmeldt Folkeregisteret på forsikringstagers adresse. Altså også hjemmeboende børn over 18 år. Forsikringen gælder også børn under 21 år, der er flyttet hjemmefra, men som bor alene og ikke selv har børn boende hos sig.

Husforsikring
En forsikring, som boligejere kan vælge at tegne - men det er frivilligt. Forsikringen indeholder brand- og husforsikring og dækker blandt andet også hårde hvidevarer - men ikke beboernes indbo. Forsikringen dækker også bygningsskader som fx storm-, vand- og frostskade, tyveriog hærværksskade, skade efter svampe- og insektangreb samt anden »pludselig og uventet« opstået skade, hvor også årsagen er »pludselig«. Slår en husmur revner i nattens løb, fordi at jorden under huset over et længere tid er skyllet væk, dækker forsikringen ikke, fordi årsagen ikke er pludselig. Omvendt, hvis en højtryksspuling af den kommunale del af kloaksystemet gør, at boligens kælder bliver oversvømmet af opstigende kloakvand, så dækker forsikringen, da både årsag og skaden er »pludselig og uventet«. Derudover dækker en husforsikring erstatningsansvar, genhusning, retshjælp samt rør- og kabelforsikring.

Forebyg skimmelsvampe

Så længe forsikringer i det daglige ikke dækker skimmelsvampeangreb er rådene:

Boligejere bør:
• Vedligeholde ejendommen, straks fjerne opstået skimmelsvamp og udbedre eventuelle vandskader.

Lejere bør:
• Holde konstant luftfugtighed - lufte ud med gennemtræk flere gange om dagen, varme alle rum op til ca. 20 grader, undgå at hænge tøj til tørre indendørs og huske at tørre op efter bad
• Tænde for emhætten under madlavning, sæt låg på gryder i kog og holde emhættens fedtfilter rent
• Tjekke hjørner og kroge for fugt én gang om året - i fugtplagede boliger oftere.
• Undgå at hænge malerier eller stille møbler lige op ad en ydervæg. Sæt evt. små klodser nederst bag på maleriet, så det hænger en smule ud for væggen og flyt møbler 10 cm ud fra væggen.
• Ikke overfylde lejligheden - der skal være luftcirkulation under sengen, bag ved/oven på skabe og møbler
• Undgå mange potteplanter med stort vandforbrug og brug ikke luftbefugter
• Straks gøre husejer opmærksom på fx fugtige vægge og bede vedkommende undersøge sagen - begge dele skriftligt som dokumentation. Selv en lille plet kan være tegn på en stor fugtskade
• Ikke stille værdifulde ting i fx kælder, hvor der kan komme opstigende grund- eller kloakvand. Eller stille dem på et loft, hvor der kan komme slagregn.