Forskønnende integration

Af Regnar M. Nielsen Foto: Jonas Ahlstrøm

"Det betyder meget for mine børn, om jeg er pensionist eller i arbejde", ordene kommer fra Abdel Bassel. Han er palæstinenser fra Libanon, som kom til Danmark for 17 år siden. For ti år siden måtte han stoppe med at arbejde, fordi hans mave ikke kunne klare det. For seks år siden fik han tilkendt førtidspension. Pensionist er han sådan set stadig. Men han arbejder 12-13 timer om ugen. Og efter at hans fem børn nu ved selvsyn kan konstatere, at han udretter noget, er hans selvværd vokset betydeligt. Og at Abdel Bassel udretter noget er tydeligt for enhver, som kommer til Varbergparken, hvor de grønne områder er overordentligt velfriserede. Sammen med tre kollegaer holder han nemlig arealerne fri for enhver form for snavs og ukrudt. Og der er ikke et træ, som trænger til at blive mindre eller yderligere beskåret. De er en del af et spektakulært integrationsprojekt, som har udviklet sig til en sand succeshistorie for dem selv og ikke mindst for Varbergparken.

Projekt for de dårligst fungerende
"I foråret 2005 snakkede vi om, at der burde gøres noget ved integrationen og beskæftigelsessituation i Varbergparken. Af de 800 beboere var 60 procent på overførselsindkomst. Og efter lidt forhandlinger frem og tilbage med kommunens integrationsafdeling oprettede kommunen i samarbejde med os den 1. juli 2005 dette projekt, fortæller Hans-Jørn Hanibal, der er forretningsfører i Haderslev Andels Boligforening, HAB. "Opgaverne med at passe og vedligeholde vores friarealer var i forvejen udliciteret. Og da kontrakten udløb gav vi ligeledes på kontrakt opgaven til det kombinerede beskæftigelsesintegrationsprojektet. Betingelsen var, at samme opgaver skulle løses og til samme pris", fortsætter han. Og ambitionerne var høje. "Vores målsætning er, at alle projektets deltagere eller ansatte, om du vil, skal bo i Varbergparken. Og målgruppen er heller ikke de mest velfungerende. Vi går efter de krigstraumatiserede indvandrere, som ikke kan være i kommunens andre projekter. Det er førtidspensionisterne og kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe fire og måske oven i købet matchgruppe fem", siger Torben Jensen, der er projektleder. En prioritering som gør resultatet ekstremt imponerende. Siden 2005 har der indtil videre været 30 personer gennem projektet. Af dem er 10 efterfølgende kommet i ordinært arbejde. "Der er nogen som er så dårlige, at de ganske enkelt ikke kan klare det. Men det er ofte svært på forhånd at sige hvem der kan. Der har været enkelte, som jeg har haft meget små forventninger til. Men som så har klaret det fantastisk", siger Torben Jensen.

Bedre end før
Og gevinsten har også været enorm for Haderslev Andels Boligforening og Varbergparken. "Betingelsen for vores deltagelse var som nævnt, at arbejdet skulle gøres ligeså godt som det blev med vores tidligere leverandør, og det skulle udføres til samme pris. Det er blevet udført til samme pris men ikke lige så godt. Det her er bedre, siger Hans-Jørn Hanibal. "Det er helt tydeligt, at dem, vi har til at arbejde i projektet, bor i området. Det betyder noget for dem, at det bliver holdt ordentligt. Og det betyder noget for dem, at det er deres naboer, som dagligt færdes i terrænet og kan se, om det er gjort ordentligt. Dertil kommer, at dem, der har været gennem projektet også pludselig ser med andre øjne på dem, der ikke behandler området ordentligt. Nu har vi allerede mellem 25 og 30, som påtaler det, hvis ikke beboerne behandler tingene ordentligt. Det bliver fantastisk, når her engang er 50.

Et supplement
Udover gartneropgaverne løser integrationsprojektet også en del andre opgaver for HAB. "Der er altid små opgaver, eksempelvis ting som skal flyttes. Og de bedst fungerende har også virket som afløsere for de etablerede ejendomsfunktionærer," siger Hans-Jørn Hanibal. "Til at begynde med var organisationens ansatte ikke meget for det. De så det vel nærmest som en slags konkurrence. Men det har ændret sig. I dag ser de det klart som et supplement," fortsætter han. Der er mange beboere i Varbergparken, som projektet har sikret nyt indhold i tilværelsen. Abdel Bassel har kørt taxa og Bulldozer før. Ved siden af ham arbejder Asif Bahand. Inden han måtte flygte var han professor i sprog ved universitetet i Afghanistans hovedstad Kabul. "Jeg drømmer da om en gang at få mit eget fakultet på Københavns Universitet," siger Asif Bahand med en udtryksfuld mine, som udstråler både vemod og smil. "Men det her er også godt. Jeg er simpelthen bare glad for at kunne arbejde," fortsætter han med overbevisning.