• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Fra vugge til grav

Den 1. august gik Andelsboligforeningen Beringsgaard i gang med en gennemgribende renovering af karréen Vitus Berings Plads/Emil Møllers Gade/Gl. Jernbanegade.

Af Regnar M. Nielsen

Renoveringen, der omfatter 67 lejligheder og tre erhvervslejemål, løber op i 46,3 millioner kroner. Det skriver Horsens Folkeblad. Og det er tilsyneladende tilgængeligheden, som er vægtet højt. I hvert fald siger forretningsfører Gunner Sørensen i artiklen, at 28 af lejlighederne kan bebos af alle fra vugge til grav. Når renoveringen er færdig i det sene forår 2008, er de tre opgange med de 28 lejligheder lavet om til ældre- og handicapvenlige boliger og udstyret med elevator. Lejlighederne laves efter »sunde boliger i en sund by«-standard. Det betyder store badeværelser og køkkener, brede døre og plads i soveværelset til hjælpere. Repos'erne bygges også større, så man kan komme rundt med en kørestol, og altanerne gøres større. Altanerne er i dag så små, at de næppe er brugbare. Fremover bliver de tre meter lange og 160-170 cm dybe. Det gælder alle altaner i karréen, ligesom hele karréen får renoveret tag, vinduer og gårdmiljø, og der bygges et 200 kvm. stort beboerhus. Det er den første af den slags ombygninger af den gamle boligmasse i Horsens, men formentlig ikke den sidste. Det har været et længe næret ønske blandt byens ældre borgere, at de gamle boliger blev bygget om, så man kan blive boende, selv om man bliver ældre og immobil.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. september 2007
Senest opdateret: 13. august 2010