Fraflytteres fortrydelsesret breder sig

Af Jørn Nyvang og Ib Hagner

Muligheden for at fortryde en fraflytning fra en almen bolig ser ud til at udbrede sig hurtigt. Efter en lovændring fik boligorganisationerne 1. april tilladelse til at indføre denne mulighed i form af boliggarantibeviser. Nu et halvt år efter har mange af dem indført ordningen. I et rundspørge til 21 boligorganisationer har de 5 boliggarantibeviser, mens 7 afviser at indføre det. Blandt de resterende 8 overvejer stort set alle at indføre boliggarantibeviser. Derudover viser et kig på tre af de store forretningsførerselskabers hjemmesider, at ordningen er indført hos 38 af de boligorganisationer, de administrerer. Hos KAB 19 af 36. Hos Boligkontoret Danmark 6 af 64. Og hos DAB 13 af 46. Hos Lejerbo har ingen indført boliggarantibeviser. "Det er ikke fordi, vi ikke vil. Vi er bare ikke kommet i gang,"siger forvaltningsdirektør Lis Fonnesbech- Wulff, Lejerbo.

Ud af ordningen
Boliggarantibeviser giver beboere op til tre års fortrinsret til at vende tilbage til deres gamle eller en tilsvarende afdeling efter en flytning. Typisk tilbydes beviserne til beboere, som overvejer at flytte sammen med en kæreste eller at flytte permanent i deres sommerhus. Taksterne for beviserne svinger i rundspørget fra 350 til 900 kr. Midtjysk Boligselskab opkræver ikke mere penge for ordningen. Det har fravalgt den efter at have benyttet den, da der var tale om et forsøg. "Det er svært at leve op til garantien, når man har afdelinger i otte kommuner. Det er ikke ligegyldigt, om den tilbudte bolig ligger i Horsens eller på Samsø," siger forretningsfører Alfred Larsen, Boligkontoret Danmark, som administrerer Midtjysk Boligselskab. I stedet har Midtjysk Boligselskab valgt at lempe muligheden for at fremleje sin bolig.

Tryghed
Helsingør Boligselskab, som også var med i forsøgsordningen, har derimod valgt at fortsætte med boliggarantibeviset. "Gennem de 3-4 år er der udstedt 43 garantibeviser. Beviserne giver folk tryghed. Vi har også oplevet, at nogle få er flyttet tilbage, og de har været glade for den mulighed," fortæller Bodil Helvig, udlejningen i Helsingør Boligselskab. En tilsvarende melding kommer fra udlejningsleder Jane Lyngs, Boligforeningen Kristiansdal i Odense: "Det giver mulighed for at frigive nogle boliger, og 6-7 mennesker benytter sig af det hvert år. Nogle få er flyttet tilbage, fordi det ikke er gået med den nye partner." I samme by er Fyns Almennyttige Boligselskab i en lidt anden situation. "Vi skal i gang, men bruger det ikke endnu. Vi forsøgte selv at gennemføre ordningen for tre år siden men fik afslag dengang, siger Margit Højgaard, leder af udlejningsafdelingen i FAB.

Randområder
Hos en del boligorganisationer er de geografiske forhold og udlejningssituationen sådan, at det ikke er særligt relevant med boliggarantibeviser. Det er for eksempel situationen hos Frederikshavns Boligforening af 1945, hvor souschef Finn Olsen udtaler: "Vi er et randområde og har så mange boliger, at det ikke er nødvendigt med boliggarantibevis." Forretningsfører Ebbe Frank, Bo42 i Rønne på Bornholm, peger også på geografien. Han kunne dog godt forestille sig ordningen i udvalgte, attraktive afdelinger. Hos FællesBo, der administrerer Herning AndelsBoligforening og Herning Boligselskab, er ordningen blevet fravalgt, fordi ventelisterne ikke er særligt lange. "Det er muligt, vi indfører ordningen senere. Det er ikke en helt død sild," fortæller udlejningschef Marianne Carl, FællesBo. Selv om ventelisterne i Esbjerg heller ikke er proppede, ser ordningen derimod ud til at blive aktuel her. "Vi er fem foreninger, der arbejder sammen, og i fællesudvalget er vi positive overfor at indføre ordningen. Det skal blot endeligt konfirmeres," siger forretningsfører Søren Sørensen, Arbejdernes Boligforening i Esbjerg.