Glade for støjen

Af Samina Usman

Med 110 kilometer i timen suser den ene bil efter den anden forbi nybyggeriet Ørnegårdsparken i Gentofte. Som en sandwich ligger bebyggelsen mast imellem Helsingørmotorvejen og Motorringvej 3. Lyngbymotorvejen samt en S-togslinje, der omkranser området, gør også sit til at bidrage til lydniveauet. Som om det ikke var nok, så er der en genbrugsstation lige i nærheden, hvor tunge lastbiler begynder deres til- og frakørsel fra klokken syv om morgenen. Men beboerne på Ørnegårdsvej lader sig ikke mærke af larmen. - Her er utroligt støjfrit. Umiddelbart virker her også til at være ret hyggeligt. Boligerne er helt nye, og så er her meget børnevenligt, fortæller 34-årige Carl Hansen, der har boet i kvarteret med sin kone og lille datter på ni måneder siden februar.

Blændet af bilernes lys
De eneste betænkeligheder, som Carl Hansen har haft i forbindelse med sin flytning på Ørnegårdsvej, har været forureningen fra de mange biler. Men den tanke har han hurtigt slået hen igen, for som han ræsonnerer: »Jeg kan jo ikke måle forureningen.« Men Carl Hansen havde ikke boet i kvarteret i lang tid, før han opdagede et andet problem. Når han havde samlet familien i stuen for at få sig en hyggestund om aftenen, var det ikke kun til skæret af romantiske stearinlys. Men også til refleksionen af forbipasserende biler fra motorvejen, der kastede deres lys mod vinduerne - stribe efter stribe. - Det var til stor irritation, og det var især om aftenen, når mørket var faldet på. Men det problem er heldigvis løst nu, for der er sat et rækværk op, som afskærmer for bilernes skarpe lys.

Musestille
En anden beboer, 23-årige Mihayo Ntemi, har boet på Ørnegårdsvej siden oktober med sin mand og nyfødte søn Malek. Hun er allerede så tilfreds med at bo i kvarteret, at hun ikke har planer om at flytte derfra de næste mange år. - Jeg er lykkelig over at være her, for det er så langt væk fra byen. Jeg har boet på Nørrebro og Vesterbro, og sammenlignet med de steder er her musestille. Det bekymrer mig slet ikke, at vi bor så tæt op ad flere motorveje. Her er faktisk mere sikkert end så mange andre steder. Det eneste, jeg har at klage over, er de småfejl, som er her i boligen. Det kan godt trække nogle gange, fordi døren ikke kan lukke helt i.

Leg på motorvejen
Både Carl Hansen og Mihayo Ntemi er enige om, at der mangler en større og bedre legeplads. Lige nu er der nemlig kun en gynge, en vippe og et balancestativ. Carl Hansen frygter derfor, at begrebet »gå ud og leg på motorvejen« kan blive til virkelighed. - Jeg ser tit børn lege ved motorvejen, og det ser ikke godt ud. Jeg kan sagtens forestille mig, at det virker som et spændende sted - især for unge drenge. De udfordrer hinanden, og så kan det nemt gå hen at blive rigtig farligt, bemærker han. Men Mihayo Ntemi ser ikke motorvejen som et problem, og hun er absolut ikke bange for, at den udvikler sig til en legeplads. - Jeg ville være en dårlig mor, hvis jeg lod min søn lege ude ved motorvejen, slår hun fast.

En vanskelig fødsel

»Uegnet som menneskebolig. Et støjhelvede.« Sådan blev byggeriet på Ørnegårdsvej karakteriseret i medierne - før det overhovedet havde set dagens lys. I 1999 pålagde regeringen samtlige kommuner at skaffe boliger til de integrationsflygtninge, som blev henvist til kommunen. Gentofte Kommune satte sig på bagbenene. Først efter flere års strid meldte kommunen sig klar til opgaven. Kommunen fandt en grund til formålet, men tilsynsmyndigheden i Københavns Statsamt erklærede grunden for ulovlig til at huse boliger på grund af et højt støjniveau i området. Kommunen havde heller ikke lavet en lokalplan og en miljøredegørelse for området. Det satte en kæp i hjulet for projektet. Men på det tidspunkt var boligerne på Ørnegårdsvej så godt som bygget færdige. Projektet kunne først genoptages med en færdig lokalplan og miljøredegørelse på bordet. I dag huser Ørnegårdsparken 186 boliger, der har været klar til indflytning siden oktober. Byggeriet er opført af Danske Funktionærers Boligselskab.

Eftertragtede boliger

»Du må stå på venteliste«, lyder beskeden fra forretningsførerselskabet Domea til boligsøgende. Og der er en grund til, at boligerne i Ørnegårdsparken er så eftertragtede. Dels er de nye, men huslejen er også relativ lav sammenlignet med andet nybyggeri i hovedstadsområdet. - Vi havde en lang venteliste af folk, der ville leje en bolig i området. Faktisk gik der ikke mere end fjorten dage, før boligerne var væk, fortæller Margu Gundersen, der er udlejningsmedarbejder i Domea. Boligselskabet udlejer dog kun en tiendedel af de nye boliger, mens Gentofte Kommune har anvisningsret til de 90 procent. - Folk er glade for at bo i Ørnegårdsparken. Vi har ikke fået en eneste klage, bekræfter Mette Mie Nielsen, der er juridisk chef i Gentofte Kommune. Ryster på hovedet I Domea ryster driftschef Henrik Hjelmsø på hovedet over det ry, som Ørnegårdsparken i sin tid fik: - Det var jo en løgn, at Ørnegårdsparken skulle være uegnet som menneskebolig. Det støjhelvede, som boligerne blev lagt ud som, eksisterer ikke. Faktisk er det lykkedes arkitekterne at dæmpe støjen med moderne vinduer, der blandt andet har dobbelte termoruder i. Set i forhold til hovedstadsområdet er boligerne i Ørnegårdsparken billigere at bo i. Den gennemsnitlige leje pr. kvm/år i familie- og ungdomsboligafdelinger i hovedstadsområdet, som var taget i brug i 2004, var på 911 og 939 kr. i 2005. Det viser en opgørelse fra Landsbyggefondens publikation »Huslejen 2005«.