Hvor er den kritiske sans?

Af Birthe Qasem, bestyrelsesformand, FSBbolig og Søren Peter Jensen, adm. direktør, FSBbolig

Af notitsen fremgik det, at den københavnske bydel i løbet af sommeren har oplevet en række grove overfald på sagesløse "spinkle mænd af dansk oprindelse", som er blevet truet til at udlevere penge, kreditkort og mobiltelefoner. De konkrete sager er forfærdelige, men det passer ganske enkelt ikke, at der er tale om en tendens. Mange af historierne stammer fra Nyhedsavisen, men spørger man formanden for FSBs afdelingsbestyrelse i Tingbjerg, Keld Fredericia, eller områdets beboerrådgiver, Margrethe Clausager, er volden ikke eskalerende. Tværtimod tog både kommune og politi hurtigt hånd om problemerne med den lille kerne unge, der var tale om. Og henover sommeren har der stort set ikke været problemer, lyder meldingen. Èt er, at Nyhedsavisens journalister tilsyneladende vælger at skrive historier, som giver et fejlagtigt billede af Tingbjerg. Noget helt andet er, at "Boligens" journalist fuldstændig ukritisk følger trop og opsummerer historierne uden at tale med dem, der kender området. Vi havde ærlig talt forventet, at notitsens forfatter havde grebet sagen lidt anderledes an, for eksempel ved at tale med de ovennævnte og dermed fået flere nuancer med. Endnu mere mærkværdigt er det, at man i selv samme udgave af "Boligen" kan læse en artikel om nedrivningen af 3B's afdeling Egedalsvænge i Kokkedal. Artiklen beskylder flere medier for at dække sagen på en unuanceret måde og for at hænge beboerne ud som kriminelle. Afdelingsformanden får her lov til at udtale sig og tager afstand fra flere af historierne om "hendes" område. Det er den samme journalist, som har skrevet både historien fra Kokkedal og notitsen om Tingbjerg. Man kan spørge sig selv, om han bruger sin kritiske sans i nogle tilfælde og lader den hvile i andre? BL er en interesseorganisation og både FSB, KAB (som begge administrerer boligerne i Tingbjerg) og 3B er medlemmer. BL er sat i verden for at arbejde for medlemmernes interesser. Så kan det vel ikke passe, at organisationen kun gør det i nogle tilfælde og ikke i andre?