• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

I medieorkanens øje

Hvad er op og ned i mediestormen om de to højhuse i Rødovre? Her er sagens vigtigste kendsgerninger

Af Regnar M. Nielsen

Under et voldsomt og landsdækkende medieopbud nytårsdag blev de to højhuse i AAB Københavns afdeling 43 i Rødovre evakueret af sikkerhedsgrunde som følge af den varslede storm. Gamle damer og unge mennesker blev fulgt af brand- og politifolk til den nærliggende skole, hvor de blev budt på pølser og kartoffelsalat, mens de ventede på at kunne vende hjem til deres lejligheder i Agerkær og Ruskær. Det var den foreløbige kulmination på problemerne omkring højhusene, der har været overvejet i ganske lang tid. Men som det har været meget svært at finde en løsning på.

DMI varslede storm nytårsdag
Husene er fra 1954, og der er tale om små lejligheder af en ikke tidssvarende standard. Derfor er alle overvejelser om forskellige muligheder for renovering endt med en indstilling om nedrivning. Landsbyggefonden har tilkendegivet, at der ikke kan gives støtte til renovering til de omkostninger, som har været skønnet. Samtidig er teknikernes advarsler om risikoen for sammenstyrtning af de to huse taget til, og i efteråret 2005 krævede Rødovre Kommune derfor, at AAB udarbejdede en evakueringsplan, som kunne iværksættes ved varsel om meget høj vindhastighed. Det var stormvarslet nytårsdag, som fik Rødovres borgmester, Erik Nielsen, til at sætte evakueringsplanen i værk i henhold til den aftale, som var indgået med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om varslingen, og mediestormen var dermed også en kendsgerning. Siden har medierne næsten hver eneste dag været fyldt med nye historier om de to højhuse og deres beboere.

Højhuse skulle alligevel ikke undersøges
Dagen efter evakueringen var den centrale myndighed med ansvar for byggelovgivningen her i landet - Erhvervs- og Byggestyrelsen - omgående ude med udtalelser om, at nu ville styrelsen meget hurtigt udsende en vejledning til kommunerne om et sikkerhedseftersyn af alle højhuse. Hvilket fik medierne til at følge op med skræmte beboere fra Bellahøj, selv om der ikke var noget som helst problem på Bellahøj. På dagen, hvor vejledningen skulle udsendes, blev den alligevel afblæst, da Statens Byggeforskningsinstitut samme dag blankt frikendte de to højhuse for nedstyrtningsfare. Det var ifølge SBI blandt andet ikke rigtigt, når medierne efter evakueringen havde skrevet, at husene var bygget efter gamle normer, som slet ikke tog højde for senere og større krav til stabilitet. Tværtimod mente SBI, at den gamle norm reelt havde strengere krav end nyere normer.

Renovering for dyr
Hermed var forvirringen komplet i medierne, som straks spurgte AAB, hvorfor de ville rive boligerne ned, når der nu ikke var fare for, at de styrtede sammen. AAB forklarede, at nedrivningsplanen ikke skyldtes risikoen for nedstyrtning, men omkostningerne ved renovering. Det er omkostninger, som Landsbyggefonden, der er eneste støttemulighed i sager af denne karakter, klart har tilkendegivet, at den ikke vil være med til at finansiere, fordi det simpelthen ikke er forsvarligt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Det er omkostninger, som ligger meget tæt på prisen for nybyggeri, og det vel at mærke for boliger, der indretningsmæssigt og størrelsesmæssigt er helt utidssvarende. Det står fast, at der simpelthen ikke er fornuftig økonomi i at renovere højhusene, hvilket er 100 procent nødvendigt, hvad enten der er akut nedstyrtningsfare eller ej.

Genhusningsplanen
Der er derfor i længere tid blevet arbejdet på en plan for, hvordan en nedrivning kan finansieres, samtidig med at resten af afdelingen med de lave blokke med cirka 300 boliger videreføres. Ligesom der er udarbejdet en plan, som sikrer beboerne i de to højhuse genhusning. Landsbyggefonden er den centrale part omkring finansieringen. Og alt tyder på, at økonomien i en nedrivningsløsning er på plads. Tilsvarende er der arbejdet intenst på en genhusningsplan, og her er det afgørende at kunne sikre genhusning i et tilstrækkelig stort antal boliger, så det kan lade sig gøre i løbet af efteråret 2007. Også det er der arbejdet på, og her er det afgørende at få accept af at kunne genhuse i flere boligorganisationer i flere kommuner. Meget tyder her ved redaktionens slutning også på, at en sådan accept er inden for rækkevidde.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. februar 2007
Senest opdateret: 13. august 2010