Kampen om p-pladsen

Af Lonnie Findal

I København er parkeringsforholdene nu så desperate, at luften jævnligt er tyk af tæv og trusler. Beboere, der har kapret en p-plads, tør knapt bruge bilen af frygt for at miste pladsen igen, og billedet er næsten det samme i landets øvrige storbyer. - Det er blevet dyrt at bo bynært. Unge familier med almindelige indkomster er nødt til at flytte ud, og da begge ægtefæller som regel arbejder i byen, fordobles antallet af biler i byerne. Mange kører også rundt i arbejdsbiler i dagtimerne, og når de ikke kan finde en p-plads, holder de på boligselskabernes, siger teknisk chef Arne Tollaksen fra Arbejdernes Andels Boligforening i Århus.

CarPark kontrollerer
Her har man p-problemer i afdelinger, der ligger op til tre kilometer fra bymidten, for pendlere kører ikke kun mellem arbejde og hjem. De henter børn og køber ind undervejs, og hvis der ligger en daginstitution eller et indkøbscenter ved en boligafdeling, bruger de boligselskabernes parkeringspladser. Lignende problemer har man i Slagelse, hvor folk på indkøb bruger parkeringspladserne ved nogle ældreboliger midt i byen. Og i en afdeling af Ungdomsbo i Esbjerg var det især personalet fra det nærliggende bibliotek, der lagde beslag på beboernes p-pladser. Det problem er nu løst, men både i Århus, Slagelse og Esbjerg har boligforeningerne været nødt til at få CarPark til at overvåge deres p-pladser, skønt det ofte giver anledning til skærmydsler. - De skriver jo bøder ud på akkord, og deres indtægt er baseret på, hvor mange de kræver op. Det er ikke en god løsning i et boligområde. De steder, hvor vi har haft mulighed for det, har vi i stedet sat bomme op, og det fungerer, fortæller Arne Tollaksen. Den løsning har man også brugt, hvor det var muligt i Slagelse og Esbjerg, og også her fungerer den fint.

Andre problemer uden for byerne
I boligselskabernes afdelinger uden for byerne meldes der også om stigende problemer. Her handler det dog ikke kun om antallet af p-pladser men også om deres udformning og beliggenhed. Det illustreres bl.a. af det stigende antal konflikter mellem beboerne i det snart tyve år gamle forsøgsbyggeri Blangstedgård sydøst for Odense, hvor flere af byens boligselskaber deltog som bygherrer, da en tidligere frugtplantage blev bebygget med ca. 900 utraditionelle leje- andels- og ejerboliger, nogle af dem med store parkeringsarealer og andre helt uden. De forskellige boligselskabers bebyggelser ligger vævet ind imellem hinanden. Eksempelvis har Boligselskabet Kristiansdal fire bebyggelser på seks matrikler, hvilket stort set har fungeret gnidningsløst i mange år. I 1997 stillede Kristiansdal endda en strimmel jord til rådighed for naboafdelingen, som tilhører Odense Social-Filantropiske Boligselskab, da denne afdeling manglede plads til elleve parkeringspladser, dog under forudsætning af at Kristiandals beboere også måtte bruge pladserne.

Konflikterne vokser
Der blev i sidste ende kun anlagt fire pladser, men selv med dette begrænsede antal fungerede ordningen, indtil bilparken i 2005 var blevet så stor, at konflikterne begyndte at ulme. Året efter brød de ud i lys lue, og de kulminerede, da Kristiandals beboere en dag kom hjem og så CarParks gule bomærke over et skilt med forbud mod at benytte de fire pladser ud for deres egne boliger. - I det forløbne år har vi i grundejerforeningens bestyrelse brugt omkring halvdelen af vores tid på konflikter om parkering, fortæller Preben Apager, som er bestyrelsesformand i Kristiansdals afdeling og bestyrelsesmedlem i grundejerforeningen for hele området. Ingen af stederne er man begejstrede for de »ejerskabsskilte «, som beboerne i de senere år har krævet opsat ved deres afdelingers parkeringsarealer, for de er en kilde til evig strid. I øjeblikket undersøges det, hvor mange ppladser området samlet råder over, så man kan få overblik over, om der bør anlægges flere. Men Preben Apager føler sig ikke overbevist om, at flere pladser i sig selv er løsningen, for når han færdes i området, ser han mange halvtomme parkeringsarealer. - Det er ikke kun et spørgsmål om antallet. Det er også et spørgsmål om beliggenheden, for folk vil kunne kigge ud af vinduet og se deres bil, siger han.

Biler brændt af
Den opfattelse bekræftes fra alle sider. Store centrale pområder er upopulære, fordi det er hårdt for ældre og gangbesværede at gå langt med deres indkøb, og fordi det øger risikoen for tyveri og hærværk. Et stort p-område lige neden for en boligblok er heller ikke løsningen, da lugt og støj generer beboerne. I Haderslev Andels Boligforening oplevede man tillige en farlig situation under en ildspåsættelse af et stort overdækket parkeringsareal tæt på en boligblok, hvor flere biler udbrændte, mens andre blev beskadiget. - Ilden var ved at brede sig til boligerne, og samtlige ruder sprang i alle fem etager, fortæller forretningsfører Hans-Jørn Hannibal, som påpeger, at det er umuligt at holde øje med sådan et område, når man ser direkte ned på det fra flere etagers højde. Oversigten er bedre, hvis man anlægger en stillevej mellem boligerne og parkeringsområdet. - Det er et spørgsmål om den rigtige plads på den rigtige beliggenhed, og allerhelst vil hver beboer have sin egen plads, siger han. Også denne erfaring bekræftes af alle, Boligen har talt med. Næst efter en garage eller carport er en personlig plads markeret med bilens nummer det bedste. Dette ønske får afdelingschef Jørgen Holm fra Fællesorganisationens Boligforening i Slagelse ofte henvendelser om, og i de boligforeninger, hvor man har indført skiltene, bliver de i vid udstrækning respekteret. Om det er løsningen for Ungdomsbo i Esbjerg, er forretningsfører Tonny Nielsen dog ikke helt sikker på. Her har nogle beboere selv førsøgt at sætte hjemmelavede skilte op, hvilket selvfølgelig gav stridigheder. - Her i Jylland skal man jo ikke bare have en plads til sin bil! Man skal også have én til sin trailer, siger han med et skævt smil.