Læger fravælger almene boligområder

Af Regnar M. Nielsen

På trods af at det er i de store almene boligområder, at beboerne har den dårligste sundhedstilstand, og der fra forskellig side opfordres til, at der i netop disse områder skal gøres en ekstraordinær indsats, er der begyndende problemer med overhovedet at få praktiserende læger til at arbejde i disse områder. I sidste nummer af Boligen blev det beskrevet, hvordan man i Vollsmose ved Odense måtte opgive at få en læge til at overtage bydelens eneste praksis, efter at den havde stået tom i flere år. Vollsmose har 10.000 indbyggere og er på størrelse med eksempelvis Nyborg. Men altså ikke en eneste læge.

Lægerne kan selv vælge
Og problemet er ikke enestående. Andre store almene boligområder har også haft alvorlige problemer med at få læger til at praktisere. - Jeg er bekendt med, at der har været tilsvarende problemer i Brøndby og Aalborg, siger Michael Dupont, som er formand for Praktiserende Lægers Organisation. - Der er mangel på læger. Og de læger, som vil starte praksis, kan ikke decideret vælge og vrage. Men de kan fravælge det mindst attraktive. Og det er ofte yderområderne. Det være sig både de sociale og geografiske yderområder, fortsætter han.

Nej tak til for mange syge
Når de socialt svagt stillede områder er meget lidt attraktive, hænger det ifølge Michael Dupont sammen med den måde, det offentlige beregner honoreringen af de praktiserende læger på. - Der er to kriterier for, hvordan praktiserende læger honoreres. Cirka en fjerdedel af honoraret udbetales på baggrund af, hvor mange mennesker, der er tilknyttet den pågældende læge. Den resterende del afregnes alene ud fra, hvor mange konsultationer, man har. Og det er samme pris, uanset hvor lang tid en konsultation varer, forklarer han. Det er med andre ord en fordel at have sin praksis i et område med velfungerende sunde beboere, der mest går til lægen for at få foretaget det årlige rutinecheck, frem for at have en praksis i et område med mange syge og behandlingskrævende, hvor der måske oven i købet ofte er tidsrøvende sprogbarrierer at slås med.

Frygter problemerne vil vokse
Formanden for Praktiserende Lægers Organisation frygter i øvrigt at problemet langt fra har toppet. - Der er i dag mangel på læger til cirka 50 praksiser. Prognosen siger, at det tal over de kommende fire til fem år vil vokse til mellem 350 og 400. Og der er ikke umiddelbart nogle nemme løsninger på det problem. Det vil tage 10 til 15 år at geare uddannelsessystemet til at producere det nødvendige antal læger, siger Michael Dupont. Han ser i realiteten kun en vej til at sikre de socialt svage områders konkurrencedygtighed, når det gælder de kræsne lægers gunst. Der må følge ekstra penge med.

Ministeren vil ikke blande sig
Politisk er der ikke den store vilje til at gribe ind lige i øjeblikket. - Det her er en enorm udfordring. Men det væsentligste er måske ikke lige at sikre, der er en læge i området. Alle har jo en læge, de kan komme til. Det vigtigste er at holde fokus på uligheden i sundheden. Nu skal det kortlægges på landsplan, hvor indsatserne skal sættes ind. Og indsatsen i også de her områder handler om forebyggelse. Det vil sige sætte kost, rygning, alkohol og motion på dagsordenen, siger indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. På det gentagede spørgsmål omkring lægerne sætter han sin lid til kommunerne. - Jeg har enormt store forventninger til kommunerne, som nu får betydeligt større ansvar og flere ressourcer at gøre godt med. Der bliver mulighed for at tænke alternativt i disse områder. Vejen er nok at oprette deciderede sundhedscentre med flere forskellige tilbud herunder også læger, siger han. Præsenteret for formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Michael Duponts, påstand om, at det eneste, der eventuelt kan trække lægerne til sundhedscentret, er flere penge, svarer han, at det vil han ikke blande sig i. - Alle skal naturligvis sikres adgang til lægen. Men det her er et overenskomstspørgsmål mellem regioner og lægernes forening. Det er der lønniveauet for lægerne aftales, siger indenrigs- og sundhedsministeren.

Og det vil oppositionen helst heller ikke
Og det forhold at det er overenskomststof, og dermed ikke noget der skal pilles for meget ved fra central politisk hold, er et synspunkt, som deles af de adspurgte partier uden for regeringen. - Jeg synes, det er beskæmmende, at lægerne ikke i højere grad vil søge at udføre deres gerning der, hvor der er brug for den. Det koster samfundet en million kr. at uddanne en læge. Det ville være klædeligt, hvis der kom lidt igen, siger socialdemokraternes sundhedspolitiske ordfører, Lone Møller. - Problemet skal jo løses. Enten med flere penge eller eventuelt med en eller anden form for lovgivning. Men det er svært at gå ind i fra centralt politisk hold. Det er overenskomststof mellem lægerne og regionerne. Og det er ikke noget, vi ret gerne blander os i, siger Lone Møller. Og meldingen fra Det Radikale Venstre er på linje. - Det er jo egentlig ikke noget, vi blander os i. Det er jo nok mere formanden for Regionerne, Bent Hansen, og lægernes formand, Michael Dupont, du skal snakke med om det her. Men kan de ikke løse det, må der jo naturligvis tages et eller andet skridt. Eventuelt også lovmæssigt. Nu vil jeg først stille spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren med henblik på at få en vurdering af, hvor slemt problemet er, siger det Radikale Venstres sundhedspolitiske ordfører, Chalotte Fischer.