Maksimumbeløbet ikke kun et hovedstadsproblem
I maj-udgaven kunne Boligen afsløre, hvordan Helsingør
Boligselskab indtil videre har måttet opgive at bygge et moderne
plejehjem for Helsingør Kommune.
Af Regnar M. Nielsen
Nu har Jyllands- Posten fulgt op på historien. Udover at skrive
om det umulige projekt i Helsingør, har avisen nu også afsløret, at
det ikke kun er et hovedstadsproblem. Eksempelvis har man i Vejle
været nødt til at opgive byggeriet af 56 ældreboliger og 30
plejeboliger, fordi det billigste bud fra de tre entreprenører, som
deltog i licitationen, lå 19 procent over det af regeringen
fastsatte maksimumbeløb på 18.530 kroner pr. kvadratmeter. Også i
Fredericia har man været nødt til at opgive byggeriet af 18 boliger
i Sjællandsgade, fordi det ikke kunne gøres inden for
maksimumbeløbets grænser.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. juni 2007 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |