• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Manden får huset kvinden får børnene

Hvem får lov til at blive hjemme… Hvem må ud..? Det er så yndigt at følges ad…. I hvert fald indtil man skal skilles

Af Regnar M. Nielsen

Alene i 2002 gik 42.000 par fra hinanden. Og mindst én af parterne har været nødt til at finde et nyt sted at bo. Seniorforskerne Kirsten Gram-Hanssen og Claus Bech-Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har i tilknytning til Center for Bolig og Velfærd lavet en undersøgelse af, hvordan boligsituationen ser ud efter skilsmisse. Er der tabere og vindere i spillet om ny bolig efter parforholdets opløsning, og hvilke boligproblemer opstår der typisk i forbindelse med en skilsmisse? Undersøgelsen tager udgangspunkt i registerdata over de 42.000 par og interview med en mindre persongruppe.

Mændene vinder og taber
I 30 procent af skilsmissesagerne taber tilsyneladende begge parter, fordi begge er nødt til at fraflytte den tidligere fælles bolig. Ellers er det mændene, der boligmæssigt både kommer svagest og stærkest ud af skilsmisserne. - Det er helt klart de velhavende mænd, der har råd til enten at blive i familieboligen eller købe en tilsvarende bolig, der scorer højest rent boligmæssigt. Og på den front er det også de mindre bemidlede mænd, der står svagest, fordi det her er kvinderne, der beholder den fælles bolig. Dertil kommer, at det generelt oftest er kvinderne, der får børnene, siger Kirsten Gram-Hanssen. Ifølge undersøgelsen er det i 54 procent af tilfældene manden, der bliver boende i huset i den tidligere fælles bolig. Navnlig i de tilfælde, hvor der er tale om en ejerbolig med prioriteter. Omvendt er det i de lidt mindre velstillede familier, der typisk bor til leje, oftest kvinden der beholder boligen. Er der børn involveret i skilsmissen, er det oftest kvinden, der beholder både børn og bolig, uanset om der er tale om hus eller lejlighed.

Utroligt stressende
Når bruddet først er en realitet, foregår flytningen ofte akut og under et stort tidspres. Der kan være tale om timer, og så hurtigt kan man ikke finde en ny bolig. Slet ikke på et presset boligmarked, hvor det er svært og dyrt at få fodfæste. Derfor flytter »udflytteren« tit til en midlertidig bolig, det kan være hotel, sommerhus, venner og familie. Den midlertidige boligsituation kan godt vare mange måneder og halve år og bestå af mange opholdssteder. Og det er ifølge undersøgelsen en stor stressfaktor i en i forvejen kaotisk periode. Især fordi man under sådanne forhold ikke kan tilbyde sine børn ordentlige rammer for samvær. Blandt de ca. 55.000 personer, der flyttede på grund af skilsmisse, var næsten halvdelen flyttet igen i løbet af det følgende år. For både mænd og kvinder er privat udlejning den mest udbredte boligform efter familiebruddet. Kvinder er dog i overvægt. Flere mænd end kvinder flytter i ejerboliger, og lidt flere kvinder end mænd flytter i almen bolig.

Stor mangel på lejeboliger
I undersøgelsen blev de skilte parter spurgt, om der mangler egnede boliger til fraskilte, og om de har særlige ønsker til deres nye bolig. Svaret var entydigt: En billig lejebolig tæt på den tidligere fælles bolig var et stort ønske - og en mangelvare. Hensynet til børnene vejer tungt, sådan at de ikke behøver at skifte skole, og at de kan bevare deres netværk i den svære tid. - Selv om nogle fraskilte et stykke tid efter skilsmissen vælger at købe en ejer-bolig, så er lejeboligmarkedet for langt de fleste det mest oplagte umiddelbart efter en skilsmisse. Det er derfor vigtigt, at der i alle lokalsamfund er udlejningsboliger både almene og private i et tilstrækkeligt omfang og i rimelig kvalitet. Det kan være med til at afbøde nogle af de stressende forhold, som både børn og voksne oplever omkring boligsituationen i forbindelse med en skilsmisse, siger Claus Bech-Danielsen.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. februar 2007
Senest opdateret: 13. august 2010