Manden får huset kvinden får børnene
Hvem får lov til at blive hjemme… Hvem må ud..? Det er så yndigt
at følges ad…. I hvert fald indtil man skal skilles
Af Regnar M. Nielsen
Alene i 2002 gik 42.000 par fra hinanden. Og mindst én af
parterne har været nødt til at finde et nyt sted at bo.
Seniorforskerne Kirsten Gram-Hanssen og Claus Bech-Danielsen fra
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har i tilknytning til Center
for Bolig og Velfærd lavet en undersøgelse af, hvordan
boligsituationen ser ud efter skilsmisse. Er der tabere og vindere
i spillet om ny bolig efter parforholdets opløsning, og hvilke
boligproblemer opstår der typisk i forbindelse med en skilsmisse?
Undersøgelsen tager udgangspunkt i registerdata over de 42.000 par
og interview med en mindre persongruppe.
Mændene vinder og taber
I 30 procent af skilsmissesagerne taber tilsyneladende begge
parter, fordi begge er nødt til at fraflytte den tidligere fælles
bolig. Ellers er det mændene, der boligmæssigt både kommer svagest
og stærkest ud af skilsmisserne. - Det er helt klart de velhavende
mænd, der har råd til enten at blive i familieboligen eller købe en
tilsvarende bolig, der scorer højest rent boligmæssigt. Og på den
front er det også de mindre bemidlede mænd, der står svagest, fordi
det her er kvinderne, der beholder den fælles bolig. Dertil kommer,
at det generelt oftest er kvinderne, der får børnene, siger Kirsten
Gram-Hanssen. Ifølge undersøgelsen er det i 54 procent af
tilfældene manden, der bliver boende i huset i den tidligere fælles
bolig. Navnlig i de tilfælde, hvor der er tale om en ejerbolig med
prioriteter. Omvendt er det i de lidt mindre velstillede familier,
der typisk bor til leje, oftest kvinden der beholder boligen. Er
der børn involveret i skilsmissen, er det oftest kvinden, der
beholder både børn og bolig, uanset om der er tale om hus eller
lejlighed.
Utroligt stressende
Når bruddet først er en realitet, foregår flytningen ofte akut og
under et stort tidspres. Der kan være tale om timer, og så hurtigt
kan man ikke finde en ny bolig. Slet ikke på et presset
boligmarked, hvor det er svært og dyrt at få fodfæste. Derfor
flytter »udflytteren« tit til en midlertidig bolig, det kan være
hotel, sommerhus, venner og familie. Den midlertidige
boligsituation kan godt vare mange måneder og halve år og bestå af
mange opholdssteder. Og det er ifølge undersøgelsen en stor
stressfaktor i en i forvejen kaotisk periode. Især fordi man under
sådanne forhold ikke kan tilbyde sine børn ordentlige rammer for
samvær. Blandt de ca. 55.000 personer, der flyttede på grund af
skilsmisse, var næsten halvdelen flyttet igen i løbet af det
følgende år. For både mænd og kvinder er privat udlejning den mest
udbredte boligform efter familiebruddet. Kvinder er dog i overvægt.
Flere mænd end kvinder flytter i ejerboliger, og lidt flere kvinder
end mænd flytter i almen bolig.
Stor mangel på lejeboliger
I undersøgelsen blev de skilte parter spurgt, om der mangler egnede
boliger til fraskilte, og om de har særlige ønsker til deres nye
bolig. Svaret var entydigt: En billig lejebolig tæt på den
tidligere fælles bolig var et stort ønske - og en mangelvare.
Hensynet til børnene vejer tungt, sådan at de ikke behøver at
skifte skole, og at de kan bevare deres netværk i den svære tid. -
Selv om nogle fraskilte et stykke tid efter skilsmissen vælger at
købe en ejer-bolig, så er lejeboligmarkedet for langt de fleste det
mest oplagte umiddelbart efter en skilsmisse. Det er derfor
vigtigt, at der i alle lokalsamfund er udlejningsboliger både
almene og private i et tilstrækkeligt omfang og i rimelig kvalitet.
Det kan være med til at afbøde nogle af de stressende forhold, som
både børn og voksne oplever omkring boligsituationen i forbindelse
med en skilsmisse, siger Claus Bech-Danielsen.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. februar 2007 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |