Misbrug af BBR
Bygnings- og Boligregistret er på mange måder et udmærket
redskab men ikke til at udregne boligstøtte og fordele
varmeudgifter
Af Arne Tollaksen, teknisk chef, Arbejdernes Andels
Boligforening i Århus
Socialministeriet har afvist den problematik, der har været
rejst om benyttelse af BBRboligarealerne ved boligstøtte og mener
åbenbart, at den er uvæsentlig, da elevatorer udgør et mindre
areal. Jeg vil her belyse urimelighederne ved benyttelse af
BBR-arealet i stedet for boligens udnyttelige areal. Samtidig vil
jeg henlede opmærksomheden på, at benyttelse af BBR-tal ved
grundbidrag til varmeforsyningsselskaber har samme karakter.
Problematikken er blevet aktuel, fordi der nu satses på
boligbyggeri, hvor energiforbruget er lavt og tilgængelighed høj.
På begge områder har almene boligorganisationer gennem årene været
en drivkraft. I mange tilfælde resulterer energivenligt byggeri med
stor tilgængelighed i, at boligen vokser hos BBR (Bygnings- og
Boligregistret), uden, at den beboede del af den bliver større.
Ombygning af trapper og opførelse af elevator medfører ofte, at den
enkelte bolig får tillagt fællesarealer på 8-10 kvadratmeter hos
BBR. Dette areal giver jo ikke mere plads til familien. Derimod
kommer mange, der modtager boligsikring/-ydelse ,i klemme, da de
ekstra kvadratmeter kan være det, der får boligen til at overskride
de arealgrænser, deres støtte beregnes af. Men ikke kun i relation
til renoveringer har disponeringen af adgangsarealerne afgørende
indflydelse i relation til boligstøtten. Groteske tal i højhuse I
dag er højhusene på vej til en renæssance. Højhuse har kraftigere
dimensioner, og det medfører alt andet lige større bruttoetageareal
for den enkelte bolig. Eller også må dens nettoareal nedsættes,
fordi der er loft over størrelsen på støttet byggeri. Dette belyses
lettest ved at se på et eksisterende højhusbyggeri. Arbejdernes
Andels Boligforening i Århus opførte i perioden 1967-71 et 17
etagers højhus på Langenæs Allé i Århus. Af hensyn til højden er
der to elevatorer. Ud over hovedtrappen er der to ekstra trapper,
der alene tjener til sikring af evakuering ved brand. Her udgør
adgangsarealerne hele 19 procent af boligernes samlede nettoareal
og 16 procent af BBRarealet: Havde f.eks. type 3 været et rækkehus,
ville boligen inklusiv ydervægge være 70,59 kvadratmeter, men med
tillæg af to elevatorer, to redningstrapper, indgang og
trappearealer er boligen på 84,5 kvadratmeter. To personer vil lige
netop slippe for nedslag i boligsikring. Ejendommen er imidlertid
også facaderenoveret som følge af skader i bygningens konstruktion,
så der er isoleret og monteret aluminiumsplader på hele facaden.
Denne isolering forøger BBR-arealet med 270 kvadratmeter eller 3
kvadratmeter til hver bolig. Nu kan den pågældende lejer risikere
et 3/85 del nedslag af sin boligsikring. Skævhed i varmeregnskabet
Det bringer os hen til det andet spørgsmål. Er det rimeligt, at
BBR-tal benyttes til fastsættelse af grundbidrag til
varmeforsyningsselskabet? Højhuset blev isoleret, hvorved
varmebehovet blev reduceret, men grundbidraget steg med 270 gange
det aktuelle areal-bidrag. Indgangspartiet er uopvarmet, og de to
brandtrapper er i åben forbindelse til det fri. Alligevel betales
grundbidrag for over 200 kolde kvadratmeter. Type 5 viser tydeligt
det groteske i at definere en boligstørrelse efter BBR-termer. De
pågældende lejere fik tilbudt en bolig på 54 kvadratmeter, men
finder en bolig på 39 kvadratmeter. Havde de valgt et rækkehus med
samme BBR areal, kunne boligen være en trerums med kammer og ikke
den torums, de får her. Der må rimeligvis ske en tilpasning mellem
tal og virkelighed i relation til selve boligen. BBR er et udmærket
redskab til at registrere bebyggelser i relation til udnyttelse af
byggemuligheder, men bidrag, boligstøtte og meget andet bør ikke
lænkes til dette.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. november 2007 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |