Naboer skal lære at omgås

Af Jørn Nyvang

Stadig færre beboere kender hinanden, og stadig flere klager over hinanden. Denne uheldige cocktail prøver FSBbolig i Storkøbenhavn at komme af med eller i det mindste fortynde. Midlet er en dialogmedarbejder eller »erfaren medarbejder til konfliktløsning og mægling«, som det hed i en stillingsannonce. Stillingen blev besat til nytår med to personer, der deles om jobbet. Der er blandt andet blevet brug for dem, fordi FSBbolig i de senere år har modtaget flere skriftlige beboerklager i både såkaldt hårde sager (direkte kriminalitet som salg af narko, slagsmål og trusler om vold) og bløde sager (uheldig adfærd som støj, larm fra børn og svineri med affald). Stadig flere klagere forventer, at ejendomsfunktionærerne bare løser problemerne, uden at de selv behøver gøre mere ved dem. Det har ejendomsfunktionærerne ofte ikke mulighed for. Dels fordi klagerne ikke altid gælder overtrædelser af husordenen. Dels fordi stridighederne ofte opstår uden for ejendomsfunktionærernes arbejdstid.

Klage frem for dialog
- Det er blevet så nemt at klage. Man kan bare sætte sig og skrive en mail kl. 3 om natten, siger formanden for FSBbolig, Birthe Qasem. - Man skulle tro, at det skulle være muligt at løse problemerne over en kop kaffe. Men når man spørger klagere, om de har konfronteret vedkommende med problemet, siger de, at de ikke kan lide at gøre det. Måske synes de, det er pinligt at ringe på om den slags. Men det er det ikke for dialogmedarbejderne. De skal være opsøgende i de bløde sager. Stillingen skal foreløbig være besat i to år. I løbet af denne tid skal dialogmedarbejderne også lære ejendomsfunktionærerne at håndtere konflikter mellem beboere. Det har mange ejendomsfunktionærer svært ved i øjeblikket. Succeskriteriet for ordningen bliver, at antallet af bløde sager reduceres med en fjerdedel, at ejendomsfunktionærerne får mere arbejdsglæde og kunnen i forhold til husordensager (det vil blive målt), og at beboerne bliver bedre til at behandle hinanden med ligeværdighed og respekt.

Sig selv nærmest
Beboerne fra FSBboligs 14.000 lejemål afleverede i 2005 og 2006 stort set lige mange klager og med nogenlunde samme fordeling mellem bløde og hårde sager. Henholdsvis 371 og 367 klager (164 og 169 hårde sager). Begge år endte 43 sager i boligretten, efter at lejemålene var opsagt. FSBbolig fik medhold i langt de fleste sager, oplyser boligorganisationens klagekonsulent, Janne Manfeld. Der er håb om, at dialogmedarbejdernes indsats kan betyde, at færre sager slutter så uheldigt for de pågældende beboere. - Folk er blevet hurtigere til at klage. Det er blevet almindeligt at have en livsopfattelse, hvor man er sig selv nærmest og ikke accepterer anderledes mennesker. Desuden viser flere mennesker sig ikke at være egnet til at bo i etageejendomme, siger Janne Manfeld. Hendes oplevelse er, at når folk endelig klager, er der hold i det. Det skyldes ikke bare almindelig fnidder. Samtidig afslører sagerne, at nogle beboere har meget lille kontakt mellem hinanden. - Der er eksempler på beboere, der dårligt tør møde naboen på trappen. De venter med at gå ud, når de hører andres dør gå. Mange har holdningen »jeg bor her bare«, fortæller Janne Manfeld.

Ikke sociale viceværter
Dialogmedarbejdere må ikke forveksles med sociale viceværter, understreger Birthe Qasem. Mens sociale viceværter tager sig af opgaver, som egentlig er kommunale, gælder dialogmedarbejdernes indsats forhold, som udelukkende er knyttet til boligafdelingerne: - Jeg er modstander af, at beboerne skal betale husleje for, hvad kommunen burde betale, siger Birthe Qasem. - Til gengæld kunne jeg godt forestille mig, at vi som boligorganisationer ansatte sociale viceværter, men at vi sendte regningen for dem til kommunen.