Ny bog skal reducere legionellaproblemer
Over halvdelen af de danske kommunale institutioner beskytter
sig ikke mod legionella i vandinstallationerne, og hver tredje
tilsynsførende ved slet ikke, hvad legionella er
Af Regnar M. Nielsen
Det viste en landsdækkende undersøgelse, Guldager A/S fik
foretaget i sommer. På den baggrund har vandbehandlingsvirksomheden
nu udarbejdet en opslagsbog, »Sundt vand«, der beskriver alle de
emner, som har betydning for en fornuftig og holdbar
legionellaforebyggelse i større anlæg for varmt brugsvand.
Opslagsbogen er den første af sin slags i Danmark. Legionella
resulterer i mindst 100 tilfælde af den farlige legionærsyge om
året herhjemme og langt flere tilfælde af den influenzalignende
pontiac-syge. »Sundt vand«-opslagsbogen er redigeret med bistand
fra bl.a. seniorforsker Søren Uldum fra Statens Seruminstitut og
sendes gratis ud til tekniske forvaltninger,
uddannelsesinstitutioner og boligselskaber over hele landet. Den
kan også rekvireres hos Guldager A/S.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. januar 2007 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |