Ny brugermanual til almene bygherrer
Byggeriets Evaluerings Center har netop færdiggjort en
brugermanual, som sætter fokus på evalueringen af alment
byggeri.
Af Regnar M. Nielsen
Manualen er tiltænkt den almene bygherre, som med den nye
bekendtgørelse nr. 136 af 9. februar 2007 om nøgletal for alment
byggeri bliver stillet over for nye krav. Manualen giver en grundig
gennemgang af kravene i bekendtgørelsen og forklarer, hvad de
betyder for bygherren. Den indeholder også forslag til, hvorledes
bygherren skal formulere sig i blandt andet udbudsmaterialet for at
opfylde bekendtgørelsens krav. Bekendtgørelsen stiller krav om brug
af nøgletal, og derfor er der i manualen en grundig gennemgang af
nøgletallene i Byggeriets Nøgletalssystem - både de, der omhandler
entreprenøren, og de, der omhandler bygherren. Der gives svar på,
hvordan nøgletallene beregnes, og hvordan værdierne skal fortolkes.
Manualen gennemgår indholdet i faktablade, karakterbøger og
notesbøger, som alle er nøgletalsprodukter fra Byggeriets
Evaluerings Center. Brugermanualen er tænkt som et opslagsværk,
hvor læseren let kan finde det emne, som har interesse.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. november 2007 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |