Over 2,5 millioner husstande i Danmark
Antallet af danske husstande har ifølge nye tal fra Danmarks
Statistik rundet 2,5 millioner boliger. Det er ti procent flere end
i starten af 1990erne, hvor tallet var nede omkring 2,3 millioner
husstande. I samme periode voksede befolkningen med under fem
procent - helt præcist 4,9 procent. Der bor med andre ord stadig
færre personer i hver bolig i Danmark.
Af Regnar M. Nielsen
Husstande med kun én person er vokset med 14 procent de sidste
ti år, mens der i samme periode kun er blevet tre procent flere
boliger med to personer eller flere. I Danmark er der tæt ved én
million husstande med én person i boligen, mens der er knap 1,6
millioner husstande med to personer eller flere. Der er nu 1,2 mio.
parcelhuse i Danmark. Det er en stigning på 26.000 alene siden
2002. Væksten er endnu større for rækkehuse, som der nu er 360.000
af efter en stigning på 33.000. Størst fremgang tegner lejligheder
sig dog for. Der er opført 42.000 nye.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. november 2007 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |