Overblik over ghettospredningen

Af Regnar M. Nielsen Foto: Mogens Laier

Alle har hørt om Gellerup. Men det er de færreste, som har hørt om Herredsvang, Bispehaven og Toveshøj. Der er dog al mulig grund til at holde opmærksomheden på disse boligområder, for i al ubemærkethed er de sociale problemer i disse områder vokset så hurtigt, at de ligesom Gellerup har opnået den uofficielle ghettostempling. I noget der minder om ubemærkethed har disse områder nu udviklet sig så skævt, at de nu opfylder programudvalgets kriterier for at få tilladelse til at benytte reglen om kombineret udlejning. Men nu skal det være slut med, at velfungerende og attraktive boligområder som en tyv om natten udvikler sig til ghettoer. 17 boligorganisationer i Århus har nu oprettet et sekretariat, der blandt andet skal holde et vågent øje med, hvordan byens boligområder med i alt godt 43.000 almene boliger udvikler sig.

Koordinering og kommunikation
"Dårlig udvikling i et boligområde kender ikke til grænser. Fordi et boligselskabs bebyggelser stopper ved en vej eller et hjørne, forhindrer det ikke den dårlige udvikling i at springe over i en anden boligorganisations afdeling på den anden side," siger Jens Møller, der er leder af Det Boligsociale Fællessekretariat. "Og når problemerne skal løses, kan det ikke nytte noget, at kommunerne kommunikerer med måske tre eller fire boligorganisationer. Ideen med det her er, at vi skal hjælpe med at skabe overblikket for både kommune og boligorganisation, støtte koordineringen af boligorgsanisationens indsats og måske repræsentere den i forhold til kommunen. Vi skal være idéskabere og fødselshjælpere på initiativer. Vi skal være sparringspartnere for boligorganisationernes sociale netværksarbejdere. Og endelig skal vi støtte boligorganisationerne i arbejdet med at skaffe midler til projekterne, fortsætter han.

Sikring af viden
En af de største udfordringer for Det Boligsociale Fællesskab bliver at sikre overblikket over områdernes udvikling. "Målet er, at vi udarbejder lokale samfundsprofiler. Og de skal være forskellige. I nogen tilfælde kan det handle om, at det er et skoledistrikt, som udgør rammen, fordi der netop er en uheldig udvikling på en eller flere skoler, andre gange en enkelt boligafdeling eller et centerområde, forklarer Mette Jørgensen, der er fællessekretariatets statistiker. Fællessekretariatets overvågning vil indtil videre omfatte 37 boligområder, hvoraf de otte områder vil få mere intensiv overvågning end de øvrige. Ud over Gellerup, Toveshøj, Herredsvang og Bispehaven, der allerede har lov til at benytte kombineret udlejning, er også blandt andet Rosenhøj, Frydenlund, Søndervangen, Elstedhøj og Thrigeparken i fare for også at få et ghettopræg. "Som udgangspunkt vil vi hente vores statistiske materiale i KÅS-tabeller og andet stamdata. Vi har endnu ikke slået os helt fast på, hvilke parametre der skal måles på. Men nogen af dem vil ganske givet blive indkomst, beskæftigelse og etnisk baggrund, forklarer Mette Jørgensen. Det statistiske materiale, som udarbejdes i fællessekretariatet, skal blive en væsentlig del af det videngrundlag, som skal anvendes i det tværmagistrale udvalg, Århus Kommune har nedsat til i samarbejde med boligorganisationerne at udvikle helhedsplaner for nød-lidende boligområder i kommunen. Et samarbejde Det Boligsociale Fællessekretariat også er en integreret del af.

Igangsættere og erfaringsformidlere
Det bliver også Fællessekretariatets opgave at udvikle ideer og hjælpe dem i gang. Og flere skibe er allerede sat i søen. "Jeg kan da fremhæve, at vi arbejder hårdt på at få en folkehøjskole op at stå i Gellerup. Vi er så langt med den, at vi tror den allerede er en realitet i begyndelse af 2009. Og vi er i fuld gang med at støtte arbejdet med at etablere en Borgerportal. Det vil sige en hjemmeside, hvor nogen af de mest udsatte afdelinger med de dårligste ry kan formidle et mere rigtigt og afbalanceret billede af, hvordan det rent faktisk er at bo i det pågældende område," siger sekretariatets leder, Jens Møller. Erfaringer fra ovenstående og masser af andre boligsociale aktiviteter skal i øvrigt også samles op i sekretariatet og videreformidles til dem, som eventuelt har glæde af den viden, andre har samlet ind. "Nogle har for eksempel gode erfaringer med bosætning af psykisk syge, så de både trives og ikke er til gene for andre. Det er vigtigt at andre, der eventuelt har problemer, kan trække på succesfulde erfaringer," siger Benedikte Erlykke, som skal stå for sekretariatets kommunikationsopgaver. "Vi vil i det hele taget prøve at skabe et netværk for boligorganisationernes sociale spydspidser - eksempelvis Århus' cirka 15 beboerrådgivere, fortsætter hun. Det Boligsociale Fællessekretariat åbner officielt den 8. november. Men har i realiteten længe været i funktion. Sekretariatet har eksempelvis været integreret i processen, som har udviklet Helhedplanen for Gellerup og Toveshøj.

Kombineret udlejning

Der refereres i artiklen til begrebet kombineret udlejning. Det er et værktøj, der giver mulighed for at afvise modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, der søger bolig i områder, hvor der i forvejen er en stor andel af personer uden for arbejdsmarkedet. Kriterierne for, at boligområder kan omfattes af lovgivningen, er blandt andet, at der i områdets fysisk sammenhængende afdelinger skal bo mindst 1.200 beboere. Af dem skal 50 procent af beboerne over 18 år i mindst en af afdelingerne stå uden for arbejdsmarkedet. Og mindst 40 procent af alle beboere over 18 i hele området skal stå uden for arbejdsmarkedet. I særligt store boligområder, hvor der bor mere end 5.000 beboere i afdelingerne tilsammen, kan området også godkendes til kombineret udlejning, hvis mere end 30 procent af beboerne er uden for arbejdsmarkedet.

Store forventninger til sekretariat

Der hviler tunge byrder på skuldrene af de tre medarbejdere i Det Boligsociale Fællessekretariat. I hvert fald er forventningerne fra de fremtidige samarbejdspartnere skyhøje.

Camilla Maria Nielsen: Fuldmægtig, Århus Kommune, kontoret for alment byggeri og byfornyelse
"Først og fremmest forventer jeg et overblik, vi ikke har i dag, over hvor og hvornår det er hensigtsmæssigt at sætte ind med anvisningsreguleringer og sociale tiltag. Derudover skal sekretariatet samle viden om de forskellige indsatser, som dels skal være med til at støtte andre igangværende og være med til at skabe nye tiltag."

Palle Jørgensen: Direktør, Boligforeningen Ringgården
"Jeg har store forhåbninger om, at fællessekretariatet vil sikre en bredere planlægning af det boligsociale arbejde. Derudover håber jeg, at det vil sikre et element af opbakning, coaching og supervision til vore boligsociale medarbejdere, som vi boligorganisationer med max 7.000 boliger ikke hver især har ressourcer til at give.

Leif Jensen: Forretningsfører, Boligselskabet Århus Omegn
"Det er en god ide at koordinere indsatsen. Og det tror jeg på, den bliver med fællessekretariatet. Det bliver også godt at få overblik over, hvad andre gør ved problemerne - navnlig de ting der hjælper.