• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Stevns må bygge dyrere

Boligorganisationerne på Stevns får lov at bygge dyrere end hidtil

Af Jørn Nyvang

De er fra nytår omfattet af det maksimumsbeløb for alment byggeri, som gælder for hovedstadsregionen. Tidligere skulle de rette sig efter maksimumbeløbet for provinsen. Anledningen er, at den gamle provinskommune Stevns bliver sammenlagt med den gamle Vallø Kommune i hovedstadsområdet. I 2007 er maksimumsbeløbet for familieboliger i provinsen og hovedstadsområdet henholdsvis 15.350 og 18.000 kr. pr. kvadratmeter, fremgår det af Socialministeriets hjemmeside. Sammenlægningen af Stevns og Vallø kommuner hedder Stevns. Fem boligorganisiationer har hjemme i den gamle Stevns Kommune: Store-Heddinge Andelsboligforening, OK-Boliger i Stevns Kommune, Lejerbo, Stevns, Store-Heddinge Købstadskommunes Selvejende Byggevirksomhed og Stevns Ældreboligselskab. Århus Kommune har arbejdet for at blive omfattet af samme rammebeløb som i hovedstadsregionen, men har ikke fået opfyldt sine ønsker.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. januar 2007
Senest opdateret: 13. august 2010