• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Stor forskel på sammenklumpning af udlændinge

Nationaliteten har stor betydning for, hvor meget indvandrerere og deres efterkommere klumper sig sammen i boligområder

Af Jørn Nyvang

Det fremgår af en rapport om udlændinges værdier og normer, udarbejdet af en tænketank, nedsat af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ganske vist bor langt de fleste indvandrere og deres efterkommere i lejebolig, men der er store udsving imellem, hvor meget de enkelte nationaliteter bor i områder med stor koncentration af udlændinge. For eksempel bor hver femte tyrkiske indvandrer i et område, hvor over 60 procent af befolkningen har en anden etnisk baggrund end dansk. Blandt iranske indvandrere er den tilsvarende andel bare 6 procent. Andelen af beboere i lejebolig er højere blandt indvandrere end deres efterkommere, viser tal om borgere med tyrkisk og pakistansk baggrund. Blandt pakistanske indvandreres efterkommerere bor under halvdelen i lejebolig. Indvandrernes forhold til religion viser sig at være meget forskellig selv blandt folk fra muslimske lande. Mere end en tredjedel af indvandrerne fra Iran betegner sig således som ateister eller ikketroende, mens en ottendedel af indvandrerne fra Irak viser sig at være kristne.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. april 2007
Senest opdateret: 13. august 2010