Styr på kamphundene

Af Mogens Havnsøe Petersen

Det lyder som drejebogen fra en dårlig film. Al Capone arresteres, fængsles og idømmes henrettelse. Han befries, men findes igen af politiet og er nu død og borte. Det er imidlertid den skinbarlige virkelighed. Blot er scenen ikke Chicago i USA i 1920'erne og gangsteren ikke en brutal fyr med hang til organiseret kriminalitet. Tidspunktet er efteråret 2005, og Al Capone var en såkaldt kamphund, der havde angrebet og bidt både en mand og en hund i Ishøj og på den konto var blevet »arresteret « af politiet med henblik på aflivning. Men mens den ventede på den dødelige sprøjte i dyreinternatet, blev den befriet, dog kun for en kort periode idet den efter et tip blev fundet i en kælder i Taastrup, hvorefter den måtte møde sin skæbne. Episoden er en af de mere farverige, men nærpolitiet i Ishøj konstaterede under alle omstændigheder i 2005, at flere og flere anskaffede sig de såkaldte kamphunde, og at de i forening med deres ejere begyndte at fylde lidt rigeligt i gadebilledet. Resultatet var utryghed og en række episoder, hvor først og fremmest andre hunde blev angrebet. Leder af nærpolitiet i Ishøj, Palle Blak Pedersen gik derfor i aktion, og i en periode blev alle, der blev truffet med disse typer hunde, kontrolleret for forsikring m.v., og det blev registreret, hvem der rent faktisk gik med hundene. På kort tid blev over 50 registreret.

I forlængelse af dette gik en række boligafdelinger i Ishøj i aktion. Først kom Det sociale Boligselskab af 29. januar 1946, som omfatter boligafdelingerne Vildtbanegård 1, 2 og 3 og i alt 1.795 boliger. På beboergeneralforsamlingerne blev der i alle tre boligafdelinger vedtaget et tillæg til husordenen, så det ikke længere var tilladt at holde hunderacerne Amstaff, Amerikansk Bulldog, Bullmastiff og Bullterrier. Dem der allerede havde en hund af de racer, kunne få lov til at holde den levetiden ud, men altså ikke anskaffe sig en ny. I Vildtbanegårdene har man i øvrigt haft god gavn af en ordning, hvorefter det i beboerbladene offentliggøres, på hvilke adresser boligselskabet har registreret hund eller kat. Man må holde en af hver, og der er nu ikke længere problemer med, at beboere prøver at krybe uden om registreringen. Forretningsfører i boligselskabet, advokat Peter Kærgaard, siger til Boligen, at der ikke længere er noget stort problem med disse hundetyper: - Og det er jo i øvrigt ikke hundene som sådan, der har været problemet. Det er snarere ejerne, siger han.

Blandinger
Gadekæret, som er en anden stor boligafdeling i Ishøj med 674 lejemål, har også indført restriktioner med hundehold. På beboermødet i slutningen af 2006 vedtog man en formulering om spørgsmålet, der lød sådan: Følgende hunderacer er det ikke tilladt at holde: Amstaff og blandinger af disse. Bullmastiff og blandinger af disse. Bullterrier og blandinger af disse. Pitt Bull Terrier (er forbudt ved lov). Dogo Argentino og blandinger af disse. Dogo Canarian og blandinger af disse. Dogo de Bourdeux og blandinger af disse. Americano Bull Terrier og blandinger af disse. Baggrunden for, at Gadekærets vedtagelse er anderledes end Vildtbanegårdenes er, at de beboervalgte forinden havde søgt dyrlægefaglig ekspertise i spørgsmålet. Det er også derfor, at der til alle hunderacerne er tilføjet »og lignende«, for krydsninger kan være lige så farlige eller farligere end de racerene. Også i Gadekæret indeholdt vedtagelsen, at de, der allerede havde hunde (man må her holde to pr. husstand) af de pågældende racer, kunne have disse levetiden ud. Men nogle havde slet ikke registreret hundehold, på trods af det allerede var en regel i den tidligere husorden. Linjen har imidlertid været konsekvent. Man kan ikke registrere hunde med tilbagevirkende kraft. - Det har givet noget polemik, fortæller talsmand for Gadekærets bestyrelse, Henning Bjerre.

- Men vores holdning er klar. Hvis man holder hund i strid med husordenen, så får man først en henstilling, så en advarsel og hjælper det ikke, så iværksætter vi en ophævelse af lejemålet. I et enkelt tilfælde er vi i den forbindelse blevet mødt med et argument om, at det pågældende par netop har fået et barn. Men så må man jo gøre op med sig selv, om hundene eller barnet er vigtigst, siger han. I en række ungdomsboliger i Gadekæret, hvor man på intet tidspunkt har måttet holde hund, har den nye demokratisk vedtagne linje medført, at en række kamphunde er forsvundet. Meldingen fra nærpolitiet i Ishøj er, at man ikke længere møder så mange kamphunde i Ishøj og har færre episoder.

Kamphund eller muskelhund

Dansk Kennel Klub bruger ikke betegnelsen kamphunde men taler om muskelhunde. Man har engageret sig meget i spørgsmålet og beder bl.a. om indberetninger om alle episoder, da der oftest er tale om, at disse hunde angriber andre hunde - først og fremmest hanhunde. Der er registreret ca. 6.000 af de pågældende hundetyper i Danmark, men man regner med, at der er et betydeligt antal uregistrerede. Navnet kamphunde eller dræberhunde stammer fra, at man har opdrættet dem til hundekampe, og det vil sige, at man først og fremmest har avlet på de mest aggressive. Ca. 5.000 personer i Danmark må hvert år på skadestuen efter hundebid. Hundeloven blev revideret i 2003 og gav bl.a. politiet nye midler, så personer kan fradømmes retten til at eje en hund.