• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Tilgængelighed ind i det videnskabelige arbejde

Nu skal standarder, normer og lovkrav på tilgængelighedsområdet fremover bygge på et mere dokumenteret grundlag, end det hidtil har været tilfældet. For at sikre det har Statens Byggeforskningsinstitut SBi søsat »Forskningsplan for Tilgængelighed 2007 - 2009«.

Af Regnar M. Nielsen

- Der er et stort behov for systematisk forskning på tilgængelighedsområdet. Og der er brug for helt grundlæggende at få sat begreberne »tilgængelighed« og »design for alle«, som mere er en måde at tænke mangfoldighed ind i designprocessen på, ind i et tværfagligt videnskabeligt samarbejde. Det omfatter både arkitektur, filosofi, fysiologi og sociologi. Så vi er allerede nu i gang med et projekt, der skal kaste lys over begreberne, siger tilgængelighedsforsker Camilla Ryhl fra SBi. Men også på det mere konkrete plan er der projekter på vej. Det gælder efterprøvning af hvilke krav, der bør stilles til tilgængeligheden til bygninger f.eks. til ramper, rækkehøjder, arealkrav og toiletindretning samt forskning i fugtsikret niveaufri adgang. Forskningsplanen indeholder også de mere uopdyrkede områder som sanselig og kognitiv tilgængelighed. Der skal f.eks. forskes i, hvad der er den optimale kontrastværdi for personer med nedsat syn samt forståelsesmæssig afkodning af de fysiske omgivelser for personer med kognitiv handicap. SBi's forskning vil i høj grad også foregå i et samarbejde med eksterne parter: brugere, materialeproducenter og projekterende arkitekter og ingeniører. Også en række af SBi's øvrige forskere vil indgå i løsningen af forskningsopgaverne.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 8. juli 2007
Senest opdateret: 13. august 2010