Uligheden mellem lejere og ejere vokser

Af Marie Preisler Illustration: Peter Jensen

Den økonomiske kløft mellem lejere og boligejere vokser og går i arv, advarer økonomer. Men der er ikke politisk vilje til gribe ind. Boligejere lader i stor stil deres store boliggevinster gå videre til næste generation i form af arv og arveforskud. Hver tiende dansker har inden for de seneste fem år modtaget arveforskud, og i ni ud af ti tilfælde er den glade giver en boligejer. Det viser den hidtil mest tilbundsgående undersøgelse af arveforskud og arv, som Ugebrevet A4 har fået lavet.

Store summer
Undersøgelsen dokumenterer, at de store gevinster på boligmarkedet er godt i gang med at skifte hænder fra boligejerne til deres børn. Blandt dem, der opgiver at have givet arveforskud inden for de seneste fem år, er 86 procent husejere. Pengene giver husejerne fortrinsvis til deres børn og børnebørn, hvoraf hovedparten - to ud af tre - selv er husejere. Kun 14 procent af dem, der har givet arveforskud inden for fem år ejer ikke deres egen bolig. Og det er store summer, boligejerne giver videre til næste generation i arveforskud. Mere end hver tiende modtager arveforskud på over 100.000 kroner. Også når det gælder arv er børn af boligejere mest priviligerede, dokumenterer Ugebrevet A4. Arvinger til personer med ejerbolig får dobbelt så stor arv som for 11 år siden, og de rigeste ti procent sendte sidste år i snit næsten otte millioner kroner videre til deling blandt deres efterkommere. Arvinger til ikkeboligejere må i snit dele beskedne 246.600 kroner. Skævheden viser sig også tydeligt, når man ser på formue. Boligejere har mere end ti gange større nettoformue end beboere i den almene boligsektor. En boligejer havde i 2003 en gennemsnitlig nettoformue på 476.000 kroner, mens en lejer i alment byggeri rådede over en nettoformue på bare 34.000 kroner, viser en undersøgelse, som Boligselskabernes Landsforening og AErådet lavede sidste år.

Urimeligt store skattefri gevinster
Uligheden er dybt bekymrende, mener økonom og direktør for AErådet, Lars Andersen: - Lejere er simpelthen ikke med på velstandsvognen, og desværre ser vi nu, hvordan skævheden via arv og arveforskud går i arv til lejernes børn, der slet ikke har samme økonomiske muligheder, når de skal studere og etablere sig, siger han til Boligen. Lars Andersen vurderer, at det er umuligt at undgå ulighed, men han finder det helt urimeligt, at boligejere kan score helt skattefri gevinster på at deres bolig. En beskatning af boliggevinster ville han blandt andet bruge på at sikre børn af lejere en ungdomsbolig eller et kollegieværelse. - At boligejere giver deres børn penge er naturligt og svært at gøre noget ved. Men lejere har ikke samme mulighed for at give deres børn en økonomisk håndsrækning eller at købe en lejlighed, når sønnike skal studere. Og det er dybt godnat at sige til lejerne, at de bare kan blive boligejere selv, for det har de fleste ikke en jordisk chance for. Formand for Det Økonomiske Råd, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, er enig: - At det især er folk med ejerbolig og stor friværdi, der tager lån og giver pengene til børnene i form af arveforskud er ikke overraskende set på baggrund af den udvikling, der har været i kapitalgevinster på ejerboliger. Det viser, at den ulige fordeling, der er i kapitalgevinsterne, bliver ført videre til næste generation, siger han til Ugebrevet A4.

Egen sag om man vil eje eller leje
Men politisk er det en varm kartoffel at beskatte boliggevinster, og der er heller ikke politisk opbakning til at pille ved de nuværende arve- og gaveregler, som indebærer, at man skattefrit kan give sine børn op til 55.300 kroner årligt i arv og arveforskud uden at betale en krone i skat af beløbet. Dansk Folkepartis boligordfører, Anita Knakkergaard, ser ikke problemer i, at prisstigningerne på huse har gjort mange boligejere og deres børn rigere, mens lejerne og deres børn sakker bagud. Hun advarer mod at ynke lejerne: - Det er jo den enkeltes egen sag, om man vil investere i en bolig, eller om man foretrækker at bo til leje, modtage boligydelse og have trygheden ved fast husleje og at kunne ringe efter viceværten, når komfuret svigter, siger hun til Boligen. Anita Knakkergaard minder om, at heller ikke alle boligejere er på den grønne gren. Mange unge boligejere, der har købt dyrt, er også økonomisk klemte. Ny Alliance er reelt bekymret over uligheden mellem lejere og ejere, men det nystiftede parti vil ikke være med til at brandbeskatte ejerboliger, fastslår medstifter af Ny Alliance, Anders Samuelsen. - Det er altid en kilde til bekymring, når en formueulighed opstår på baggrund af andet end det, man gør en indsats og får løn for. Og der må man jo sige er tilfældet på boligområdet. Men det er svært at gøre noget ved, for boligejerne løber også en risiko ved at eje, og de bliver jo ikke kompenseret, når boligmarkedet i perioder går ned, siger han. Ny Alliance vil i stedet arbejde for et varieret udbud af forskellige boligformer for at den enkelte får et reelt valg af boligform, der ikke er dikteret af, om man nu er heldig at være barn af en boligejer.